Fonografvalser blev fremstillet industrielt i Frankrig, Tyskland
og i USA fra 1888 til 1980.
I de første fonografer blev lyden nedfældet i tinfolie, som var foldet om en
roterende valse som var på størrelse med en tom
toiletrulle.
Senere laves de af voks. I 1890 opfandt Charles Summer Tainter
(1854-1940) brugen af hård carnaubavoks (varmebestandig voks,
der bruges i talrige produkter som bilvoks og bonevoks og som
indkapsling) som erstatning for den almindelige blanding af
paraffin og bivoks der i mellemtiden var anvendt til valserne. Fra
1904 anvendtes hård plastik, kaldet amberol, pga deres
blå farve se : Comprehensive Cylinder Record Index. Stockton,
Calif: Duane D. Deakins, 1959. Denne blanding lå omkring en
kerne af gips og ligner moderne bakelit.
I løbet af en kort periode (1901-1902), usendte Columbia
deres valser med en afspilningshastighed på 185rpm, noget
hurtigere end den tids sædvanlige 144rpm. Deres hensigt var
at give en større klarhed og øget volumen ved at
bruge et standard-cylinder-format. Således var max.
optagetiden begrænset til præcis 120 sekunder i forhold
til 135 sek. på 160rpm eller 150 sek. på 144rpm. 160rpm
blev den endelige standard hastighed i 1902, og de fleste
mærker accepterede det.
Forbedrede materialer til produktion og afspilning af valserne
gjorde, at de af musikindustrien anprises som indestructible /
uforgængelige. Samtidig blev spilletiden øget til fire
minutter. I senere valser blev spiletiden øget til 15
minutter.
Der var følgende hovedtyper:
De mange forskellige valseformater er analyseret i artiklen:
Fonograf cylindre og industriel brug / Les
cylindres phonographiques et leur exploitation
industrielle.
Blandt samtidige tidsskrifter som beskæftigede sig med
fonografvalser kan nævnes: Edison phonograph monthly
(1903-1916). Orange, N.J. National Phonograph Co. Reprint by
Wendell Moore, 1976.
Fire store virksomheder dominerede markedet for fonografvalser:
Edison, Columbia, Pathé og Edison Bell. De ældste
danske valser er fra 1889. Forskeren Bill Klinger vurderer, at
amerikanske virksomheder publicerede mere end 47.000 titler
før Edison ophørt med at fremstille kommercielle
optagelser i 1929, og at 52 procent af disse titler ikke har
overlevet, samt, at kun 17 procent af titler, der udkommer
før 1902 har overlevet til i dag. Citeret fra: The state of recorded sound
preservation in the United States, 2010 s. 36.
Fra og med første verdenskrig, 1915, blev de fleste nye
musikvalser kopieret fra grammofonplader.
Fra 2002 har den britiske fonografvalseproducent Vulcan Cylinder
Record Company, udgivet og genudgivet musik til afspilning på
fonografer. Tidligt musikeksempel: Händel festival i London:
"Israel In Egypt" - 1888, beskrevet som 'Recording
date: June 29, 1888. This is the earliest known recorded music in
existence', på fonografvalser.
Litteratur |
Sutton, Allan: Edison Blue Amberol records : a
discography (1912-1929).
- Denver, Colo. : Mainspring Press, 2005.