- Ordning af forholdet mellem
kirke og stat, hvorefter fyrsten (Cæsar) er pave; kirkens overhoved; præstekejser
- også kaldet byzantinisme.
Cæsareopapisme er forudsætningen for statskirker og teokrati.
Kirkehistorisk kendes cæsareopapisme fra Romeriet, Tibet
efter 1475, Tyskland - både før og efter reformationen, Rusland (1721-1917), Japan
(1868-1945) og i Danmark under
enevælden. Cæsareopapisme er religionstvang som
fører til dannelse af frikirker og sekter.
- Se også: Dailai Lama ; Defensor pacis ; divus ;
erastianisme ; gejstelige privigelier ; den hellige alliance ; kalifat ; kirkeforfatning ; kirkemagt ;
klerikalisme ; islamisme ; konkordat ; nationalhelgen ; pantheon ; patesi :
philetisme ; religion ; shintoisme.
Send
kommentar, email
eller søg i Fredsakademiet.dk