Baldwin, Roger N.

F. 1884 D. 1981
Amerikansk pacifist, borgerrettighedsforkæmper og social-reformator i forbindelse med første verdenskrig, hvor han bl.a. rådgav militærnægtere. Baldwin var stiftende medlem af Den Amerikanske Borgerrettighedsforening, som han var direktør for frem til 1950. I mellemkrigsårene var han også en af lederne af the American Fund for Public Service eller the Garland Fund. Desuden var han medlem af en lang række idealistiske og politiske organisationer. I forbindelse med hans dom som militærnægter i oktober 1918 kom der en støtteerklæring til Roger Nash Baldwin, underskrevet af en lang række pacifister, herunder Crystal Eastman, John Haynes Holmes, Florence Kelly, Judah L. Magnes, Scott Nearing, Norman Thomas, Oswald Garrison Villard, med flere. Under anden verdenskrig var Baldwin medstifter af the International League for the Rights of Man, 1942. Nu: International League for Human Rights. The Roger Baldwin Foundation er opkaldt efter ham. Arkiv: Princeton University Library, Seeley G. Mudd Manuscript Library: Roger Nash Baldwin Papers, 1885-1981 (bulk 1911-1981.

Litteratur

The Individual and the State: The Problem as Presented by the Sentencing of Roger N. Baldwin.
- New York: Emily Greene Balch, et al, 1918. - 16 pp.
Pacifist Professor Gets Year In Prison. I: The New York Times, Thursday, 31 October 1918.
David Williams: "They Never Stopped Watching Us" : FBI Political Surveillance, 1924-1936.
I: UCLA Historical Journal, Vol 2, 1981 pp. 5-28.
http://www.archive.org/details/uclahistoricaljo02univ


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page