Pauline Matilde Theodora Bajer
Matilde Bajer
Kilde: Kvindehistorisk Samling, Statsbiblioteket

Bajer, Pauline Matilde Theodora

F. 1840 D. 1934
Andengenerationsindvandrer født Schlütter.
Kvindesagsforkæmper og pacifist. Gift med Fredrik Bajer. Seks børn. Medstifter af Dansk Kvindesamfund, 1871. Medlem af Dansk Fredsforening fra starten. Stifter i 1885 Kvindelig Fremskridtsforening. Grundlægger i 1906 sammen med Sophie Alberti Danske Kvinders Fredsforening som Bajer er næstformand i. Som internationalt orienteret er Mathilde Bajer Danske Kvinders Nationalråds repræsentant i the International Council of Women’s Peace Committee, samtidig med, at hun er vice­præsident i Alliance universelle des femmes pour la paix; kaldet, Ligue des femmes pour le Désarmament. Matilde Bajer støttes økonomisk af Hannah Priscilla Peckover i forbindelse med deltagelse i internationale fredskongresser. I 1914 bliver Matilde Bajer æresmedlem af Ungdomsforeningen Pax og i 1915 medlem af Danske Kvinders Fredskæde. Samme år er Bajer med i kvindetoget til Amalienborg. Matilde Bajer nægtes indrejse i Tyskland 1917 pga pacifisme. Modtager fortjenestmedaljen i guld for sit kvinde- og fredsarbejde i 1931.
Arkiv: Rigsarkivet.

Litteratur

Fredrik og Mathilde: Kvindebevægelsens og fredsbevægelsens pionerer. / : Ole Mortensøn. G.E.C. Gad, 2018.
Lous, Eva: “…at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende”. I: Uden for murene. s. 146-157.
Vammen, Tinne: Bajer, Pauline Matilde Theodora. I: Dansk Kvindehistorisk Leksikon.


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page