Det Danske Fredsakademi

Hansen, Peter Mikael: Militærvægring 1849-1917 : Indledning

Militærvægring og militærnægtelse er ikke noget nyt. Som det tredje land i verden¹, vedtog den danske Rigsdag den 13.12.1917 Loven om Civilt Arbejde, også kaldet militærnægterloven. Militærnægterloven er siden tilpasset og justeret efter den løbende demokratiske udvikling i Danmark iøvrigt og er for længst blevet en del af dansk tradition. Men sådan har det ikke altid været.

Arbejdet med dette speciale har været drevet af en generel undren og nysgerrighed i forhold til militærvægring og militærnægtelse i Danmark, før militærnægtelsen blev formaliseret og institutionaliseret i forbindelse med loven af 1917. Hvad gjorde unge mænd, hvis de ikke ønskede at tjene militæret i en tid uden mulighed for at nægte militæret lovligt - eksempelvis i perioden fra den såkaldte almindelige værnepligts grundlovsfæstelse i 1849 til militærnægterlovens indførelse i 1917? I hvilken grad påvirkede historiske faktorer, som eksempelvis krig og krigsfrygt, en eventuel militærvægring og er det muligt at iagttage geografiske mønstre i militærvægringen over tid?

Perioden 1849-1917 var en overgangsperiode præget af en industrialiserings- og urbaniseringsproces. Danmark befandt sig i en transition fra at være et homogent landbrugssamfund til at gå i retning af et industrisamfund. Jeg vil ikke påstå, at Danmark i1917 var et industrisamfund, langt fra, men industrialiseringsprocessen var godt i gang i slutningen af denne periode. Forandringerne i produktionsapparatet satte ikke alene sine spor i det materielt økonomiske landskab, men også på det mentale og kulturelle plan. Kan der i denne forbindelse påvises nogle geografiske mønstre og sammenhænge imellem den materielle økonomiske udvikling og forandringer over tid i militærvægringsudtrykkene?

Var der en sammenhæng imellem denne periodes industrialiserings og urbaniseringsproces på den ene side og militærvægringen og militærnægtelsen på den anden? Hvordan forholdt unge mænd i perioden sig til værnepligtsrisikoen og den potentielle krigsrisiko, og i hvilken grad var disse risici bundet til tid, sted og kultur?

Forholdet imellem individ og samfund undergik nogle betydelige forandringer i denne periode. En interesse for dette forhold samt en generel undren og nysgerrighed i forhold til militærvægring og militærnægtelse i en tid med almindelig værnepligt men uden militærnægterlov udgjorde motivationen for at skrive dette speciale.

Inden jeg præsenterer selve undersøgelsen, skal en række historiografiske, metodiske, kildekritiske og definitionsmæssige betragtninger præsenteres. Men lad os først se på, hvad der hidtil er skrevet om militærvægring og militærnægtelse i Danmark i perioden 1849-1917.

Top

Noter