Det danske Fredsakademi

Krig, hvorfor? Anmeldelse af John Avery: Space Age Science and Stone Age Politics

Af: Mads Fleckner

Avery, John: Space Age Science and Stone Age Politics
Det danske Fredsakademi, 2004. - 274 s. - ISBN 1-4116-3018

Er udkommet.

,,Den moderne videnskab har for første gang i historien givet menneskeheden muligheden for, at leve et liv i komfort fri for sult og kulde og den konstante trussel fra dødelige og smitsomme sygdomme. På samme tid har videnskaben givet menneskene muligheden for, at tilintetgøre civilisationen med atomvåben, eller, at gøre kloden ubeboelig gennem overbefolkning og forurening. Spørgsmålet om hvilke af de to veje vi vælger, er bogstaveligt talt et spørgsmål om liv eller død for vores efterkommere”

Med disse kompromisløse vendinger indleder professor i fysik ved HC. Ørsted instituttet og mangeårig veteran i fredsbevægelsen, John Avery, sin fremragende antikrigsbog, som på bedste demokratiske vis er gratis tilgængelig for alle på nettet.

I 11 velskrevne afsnit gennemgår John Avery krigens anatomi fra stammekrige til sofistikeret hi-tec bestialskhed. I afsnittet om nationalisme, kortlægger John Avery de begivenheder, der for altid ændrede krigens ansigt. Første verdenskrig, som var den første krig, hvor teknologiske og kemiske frembringelser for alvor kom til sin ret, blev også det vendepunkt, der for altid ændrede opfattelsen af krig. John Avery beskriver veldokumenteret de historisk politiske begivenheder, der ledte til krigen og forandrede al fremtidig krigsførelse:

“Ingen af de folk, der var med til at starte krigen, havde den mindste ide om hvad det ville indebære. Europas hære var domineret af en gammel feudal jordejerklasse, hvis krigstraditioner havde rødder i middelalderen… Greverne og baronerne, der stadig dominerede Europas diplomati og militære etablissementer, vidste hvordan man drak champagne, dansede elegant og forførte kvinder. De spankulerede i krig fulde af forventninger om stormende kavalerier til hest og stjålne kys fra smukke piger i erobrede landsbyer, dekorationer, ære, og glorværdig berømmelse.”.

Men den barske realitet var ganske anderledes. De teknologiske frembringelser såsom telegrafen, jernbanen og højeksplosive sprængstoffer, og ikke mindst maskingeværet, gav krigen et helt andet ansigt. I stedet for glimtende sabler og farvestrålende uniformer, var krigens udfald krigstraumatiserede og blændede unge soldater, der vendte hjem fra fronten overmandet af lemlæstelse og granatchok. Verdens første moderne krig havde for alvor taget den romantiske glød af forestillingen om krig som et gentleman-hverv.

Alt er beskrevet detaljeret og er veldokumenteret, og med et persongalleri, der fint og indgående danner et billede af dé politiske aktører, som udlevede deres skæbner op til denne krig. Bogen gør de historiske begivenheder dramatiske og nærværende, og placerer de enkeltstående episoder i et fint og meningsgivende sammenhæng. Ligeså høj underholdningsværdi bogen har, ligeså tætpakket er den med historiske fakta, som lader læseren velinformeret tilbage – og endnu mere: ligeså meget kommer man til at undres over krigens meningsløshed. Den gør det beskrivende og uden at være propaganderende, og føjer dét ansigt til de historiske begivenheder, der gør dem levende og aktuelle.

Det rasende atomvåbenkapløb går heller ikke ubeskrevet forbi. I en historisk gennemgang fra opdagelsen af radioaktivitet i 1896 af Henri Becquerel frem til Leo Szilards og Albert Einsteins skæbnesvangre brev til Franklin D. Roosevelt, der førte til bombningen af Hiroshima og Nagasaki, får man et pirrende kig indenfor i historiens bagkorridorer og de enkeltbegivenheder, der bragte verden til skelsættende åndenød.

Samtalen mellem Reagan og Gorbatjov i Reykjavik på Island er nævnt og citeret med den pointe, at begge er enige om, at skrotte deres Atomvåbenarsenaler. Reagan vil derimod ikke opgive sit stjernekrigsprojekt, og det gør udfaldet. Gorbatjov stiller en opgivelse af det amerikanske SDI-projekt som et ultimatum. De går hver til sit uden gunstige resultater.

I bogens næstsidste afsnit påpeger John Avery en række svagheder ved FN-systemet - blandt andet sanktioner, der oftest går ud over uskyldige og ofte de fattigste civile, frem for dem de er møntet på - og kommer med forslag til reformer, med bindende love mod enkeltpersoner. Et andet forslag han fremkommer med, er, at ændre ved princippet om ét land én stemme. Den tanke om lighed, det oprindelig var skabt for, har ifølge ham i stedet medfødt større ulighed i FN.

Bogens titel refererer slående til, at vores tidsalder har de bedste forudsætninger for lykke, men i stedet fører klodens beslutningstagere en forældet og gammeldags politik, der fejler i at løse de altoverskyggende problemer, der er blevet vores fælles skæbne.

John Averys bog, der er på engelsk, er i nuværende stund ved at blive oversat til urdu og vil i nær fremtid blive oversat til dansk. På grund af den lette formidling af det relative tunge og tætpakkede historiske stof, får man her serveret en god og gribende fortælling, fyldt til renden med underbyggende historisk fakta, og krydret til det sidste med citater og personskildringer, der gør bogen levende og nærværende. Bogen burde indgå i en hver form for almen dannelse og vil også kunne bruges på flere forskellige klassetrin og uddannelsesforløb.

Bogen kan downloades kvit og frit fra nettet, og findes på www.pugwash.dk og i Fredsakademiet.

Top