Det danske Fredsakademi

Sangbog

Jul i Ingenmandsland

Det var i Julen 1914
under den første verdenskrig
På vestfronten havde 2 kæmpemæssige hære
gravet sig ned over for hinanden
og nogle steder var der kun hundrede meter
til fjendens skyttegrave
her er et brev
fra en menig engelsk soldat

Når natten kommer
kanonerne tier
kan vi ofte høre
tyskerne hoste i tål som os
fra skyttegravens pløre
særligt her i julen
der længes alle mand
hjem fra hver sin side
af ingenmandsland

Juleaften
da skumringen kom
med rimfrost til de døde
hørte vi
at tyskerne sang
over granathullersøer
det lød så smukt og aldrig
jeg vil glemme kan
stille nacht i mørket
over ingenmandsland

vi klappede
og råbte på mere
oh tandenbaum vi hørte
så sang vi
oh come all ye fatefull og den
og svarede dybt berørte
vi råbte merry cristmas
og fra en tysk befaldingsmand
der lød det
hey Tommy skal vi mødes
ude i ingenmandsland

tøvende langsomt
og med hamrende puls
lagde vi vores våben
mødtes med tyskerne talte og røg
delte hinandens håben
mod ordre om at skyde
fik vi aftale i stand
sigt så højt i tør det
over ingenmandsland.

Vi mødtes igen første juledag
begravede de døde
Jorden var hård
og frossen og kold
sindene var bløde
Det var som hørte vi en stemme
på to tusind års afstand
fra Betlehem til Flandern
midt i ingenmandsland
fra Betlehem til Flandern
midt i ingenmandsland

Selvfølgelig kunne våbenhvilen ikke holde
Da overkommandoerne,
som sad langt fra fronten,
hørte rygterne blev alt venskabelig omgang med fjenden
sidestillet med at desertere
og straffet med døden.
og inden julen var omme
der blev soldaterne på begge sider af fronten
tvunget til angreb
Et angreb gennem pigtråd og granathuller
for at dræbe
eller for at dø
i ingenmandsland

Lars Lilholt

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til Indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk