Det danske Fredsakademi
Sangbog
I Vaarens rene Farver ligger Landet
Mel.: Der er et Land.
I Vaarens rene Farver ligger Landet
med aaben Favn mod Sol og Regn og Blæst,
ved Skellet vender Bonden sindigt Spandet,
i Skoven smykker Bøgen sig til Fest.
Paa Skolepladser hører Børn man lege,
Maskiner larmer i de travle By'r,
der myldrer Biler over alle Veje,
en Flyver sejler mellem lyse Sky'r.
Det er vort Land, saadan som vi det kender
og holder af det, helst i Arbejdsdragt;
hver Plet i Brug, hvorhen vi Blikket vender,
et dejligt Land - i Folkets Hænder lagt.
Og vi har læst om Fædre, som betrygged'
det Land ved mandig Kamp i Ufredstid,
men vi forstaar, vort Land blev bedre bygget
ved Fredens Gerning, Kundskab, Kløgt og Flid.
Vemodigt smiler til os gamle Dage,
da hæderfuld man kaldte Vikingfærd,
da stolt det var i Leding ud at drage,
da Plov langt mindre agtet blev end Sværd.
End lever Folk, som hævder Krigens Ære
med "Mænd i Plade, Drenge klædt i Staal",
som intet glemte, intet tog ved Lære,
da alt blev brændt i Verdenskrigens Baal.
Vor Slægt har lidt som aldrig nogen anden,
til Død og Rædsel ført ved Vold og Svig;
nu rejser Verdens Folk sig mod Tyrannen,
og Løsnet lyder: Aldrig mere Krig.
Men endnu lurer Angsten os i Blodet,
vi Gryet er, vi véd det er os nær,
men til at tro paa Dagen fattes Modet,
hvor er da den, som kaster først sit Sværd?
Her staar vi nu. Vi ser, hvad alle lider,
vi ser, at Sejre selv er Nederlag;
vor Tro skal bane Vej for bedre Tider,
med Stolthed hejser Danmark Fredens Flag
For Tab af blodig Ære endnu græder
en Flok, som Tidens Maal ej fatte kan,
men vi vil synge om en større Hæder
for dig vort gamle, evigunge Land.
Svend Hoffmeyer.
Kilde: Sangbog for Aldrig mere Krig, 1936.
 |
 |