Det danske Fredsakademi
Digt-antologi
Du må våge her!
Der er kulde i alt hvad vi rør ved.
Der er frost i hvert ord vi har talt.
Det er mørk, mørk nat. der er tung, dyb frygt
i de ord, som vor tavshed har kvalt.
Som en dråbe i havets brænding,
som en sten på den øde strand
bli'r vi slynget ud, bli'r vi malet ned
i det kogende mørke sand.
Er det stumhed der skriger mod himlen
Er det tomhedens evige kværn
der gør hånden svag, der gør sjælen
hård
og ubrydelig hård som jærn.
Skal vi slås mod de spøgelseshære
som vor evige frygt maner frem,
eller slås mod det, som er ild og sne
over små grå menneskers hjem?
Der er stemmer du ikke tør høre
Der er sorger du ikke tør se
Der er kval og nød, der er ensomhed
i den vældige smertes sne.
Der er syner så onde som døden
når den rammer et barn og en mor.
Der er kors af bly, der er kors af sand
der er kors af blod og jord.
Du kan ikke gå bort fra dit ansvar.
Du kan ikke få fred til din fred
Det er bryst og skød, det er hånd og mund
du skal værge alt levende med.
Du må dø med de døde vi dræber.
Du må leve og kæmpe med dem.
Du må våge her. Du må bære lys
til de små grå menneskehjem.
Kilde: Frit Danmark, januar 1952 10. årgang nr.10. s. 3.
 |
 |