Fredsakademiet, fuldtekst

Det danske Fredsakademi

Digt-antologi

Nattetanker om krig og fred

Af: Tu Fu

En kølig brise fra bambuslunden
glider ind i mit hus.
På gårdspladsen danser
månens stråler lyst og vildt.
En tung dug falder.
Her og der et par stjerner der glimter.
Ildfluer flagrer fra en mørk krog til en anden,
og nede ved floden lyder fuglenes kalden.

Men rugende over den sælsomme tanke
at hele verden er afhængig af krigen
mere end af freden
sidder jeg natten igennem
fuld af sorg.

KINESISKE DIGTE
oversat af Karen Stougaard Hansen
(Tang-dynastiet 618-907)

Kilde: Dialog, 1956:8 s. 19.

Se også:Tu Fu: Efterårsmelankoli

Top

Dialog, socialistisk tidsskrift, etableret i 1952.


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til Indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk