Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 28. januar
1997 / Time Line January 28, 1997
Version 3.5
27. Januar 1997, 29. Januar 1997
01/28/1997
Thulesag 5
Amerikanske krigsskibe har stadig ret til at sejle ind i
grønlandske farvande og havne med atomvåben, skriver
Jyllands-Posten. Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) har de
sidste to år fastholdt, at der siden 1968, hvor et
B52-bombefly styrtede ned ved Thule - har været skabt den
nødvendige folkeretlige sikkerhed for, 'at dansk atompolitik
er blevet respekteret, og at regeringen ikke har grund til at tro',
at denne atompolitik skulle være krænket. Men det er
ikke korrekt. Af dokumenter som DUPI har fundet i Thule-sagen,
fremgår det, at
USA har afvist at acceptere, at skibe og ubåde skulle
være dækket af forbudet mod atomvåben i
Grønland. Og den fortolkning har den danske regering
været nødt til at acceptere. Efter flystyrtet i
Grønland i 1968 forhandlede Danmark og USA om en
ændring af den særlige aftale fra 1951 om forsvaret af
Grønland, der efter den amerikanske forståelse gav USA
fri ret til at oplagre og indføre atomvåben i
Grønland - en fortolkning, daværende stats- og
udenrigsminister H.C. Hansen bekræftede i 1957, skriver Ritzaus
Bureau
01/28/1997
CIA håndbog i tortur
USA's efterretningstjeneste CIA anvendte i 80'erne en håndbog
med anvisninger på effektiv tortur. I bogen "Human Resources
Exploitation Training Manual - 1983" blev det blandt andet
anbefalet at sænke fanger ned i vand med tætte
hætter over hovedet. CIA har ikke villet svare på hvem,
der har anvendt håndbogen. Håndbogens ordlyd blev
ændret i 1985 til en understregning af, at umenneskelig
behandling af fanger er ulovlig, meddeler Århus
Stiftstidende.
01/28/1997
Top
Send
kommentar, email
eller søg i Fredsakademiet.dk
|