Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 29. Juni 1995 / Time Line June 29, 1995
Version 3.006/29/1995
Dobbelt atompolitik - Thulesag
5
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ringer til Grønlands landsstyres
formand, Lars Emil Johansen og fortæller, at der var dukket
et dokument op, hvorefter forhenværende statsminister H. C.
Hansen (S) over for
USAs ambassadør i Danmark "havde givet samtykke til
overflyvning af Grønlands territorium med amerikanske fly,
der medførte
atomvåben". Folketinget orienteres af regeringen om
Thule-sagen.
Kilde: Petersen, Nikolaj: Kernevåben i
Grønland. I: Militært Tidsskrift, 1997:3 s.
254-260.
Tidsskrift for Grønlands retsvæsen, 1999:1 s.
27.
06/29/1995
Double-nuclear policy - Thule case 5
Danish Prime Minister Rasmussen calls the Government of Greenland
chairman, Lars Emil Johansen and said there had emerged a document,
after which former Prime Minister HC Hansen to the U.S. Ambassador
to Denmark "had consented to the overflight of the Greenland
territory with U.S. aircraft, carrying nuclear weapons ". The
Parliament is informed of the Thule case.
06/29/1995
Regeringen, Den 29. juni 1995
Regeringens redegørelse til Folketinget om visse aspekter
af Thule-sagen
/ The Danish government's report to the Parliament on certain
aspects of the Thule case
/ Le gouvernement danois fait rapport au Parlement sur certains
aspects de l'affaire de Thulé
/ El gobierno danés informe al Parlamento sobre determinados
aspectos del caso Thule
/ Die dänische Regierung Bericht an das Parlament über
bestimmte Aspekte der Thule Fall
1. Den danske atompolitik, hvorefter atomvåben ikke må
placeres på dansk territorium, blev fastlagt første
gang i 1957. Daværende stats- og udenrigsminister H.C. Hansen
udtalte den 29. maj 1957 i Folketinget:
»Skulle et sådant tilbud (om atomammunition) komme til
at foreligge, er det ud fra de foreliggende forudsætninger
regeringens opfattelse, at det ikke bør modtages.«
Denne udtalelse dækkede efter en sproglig fortolkning ikke
overflyvning med fly, der var bevæbnet med atomvåben.
H.C. Hansen præciserede imidlertid den 1. maj 1958 denne
politik. Han sagde:
»at vi under de nuværende omstændigheder ikke var
rede til at acceptere atomsprængladninger eller
mellemdistanceraketter på dansk territorium«.
Denne udtalelse udelukker såvel oplagring som overflyvning
med atomvåben i Danmark. Begrebet »territorium«
omfatter både land-, luft- og søterritoriet. Dansk
atompolitik er siden løbende blevet fastholdt af skiftende
regeringer i offentlige udtalelser. Den står stadig ved
magt.
2. Amerikanske B-52 bombefly med kernevåben nødlandede
i tre tilfælde på Thule-basen i Grønland i
1967.
Den 21. januar 1968 styrtede en amerikansk B-52 bombemaskine ned
på indlandsisen ved Thule i Grønland. Maskinen var
bevæbnet med fire brintbomber.
I anledning af flystyrtet udtalte daværende statsminister
Jens Otto Krag den 22. januar 1968 blandt andet:
»Som bekendt er der i overensstemmelse med regeringens
politik ingen atomvåben inden for dansk område. Dette
gælder også for Grønland, og der kan derfor ikke
ske overflyvning af Grønland af flyvemaskiner med atombomber
. . .«
Den daværende udenrigsminister, Hans Tabor, udtalte den 22.
januar 1968 blandt andet:
»Den danske atompolitik gælder også for
Grønland, herunder luftrummet over Grønland. Der er
ikke placeret atomvåben i Grønland. De amerikanske
myndigheder er naturligvis bekendt med Danmarks atompolitik, og vi
går ud fra som givet, at der ikke sker amerikanske
overflyvninger af grønlandsk område af maskiner, der
medfører atomvåben . . .«
3. Regeringens behandling af den sag, der er rejst af Foreningen af
stråleramte Thulearbejdere, har henledt regeringens
opmærksomhed på følgende to forhold:
For det første viser flere offentligt tilgængelige
amerikanske dokumenter, at USA i 1960'erne i en årrække
rutinemæssigt - det vil sige flere gange daglig -
overfløj Grønland med atombevæbnede B-52
bombefly. Der var altså ikke tale om, at det bombefly, der
styrtede ned ved Thule, kun befandt sig i grønlandsk luftrum
for at foretage en nødlanding på Thule-basen.
For det andet har det ved en gennemgang af Thule-sagens akter vist
sig, at den daværende amerikanske ambassadør i Danmark
den 13. november 1957 henvendte sig til daværende stats- og
udenrigsminister H.C. Hansen for at forhøre sig om, hvorvidt
Danmark ønskede at blive orienteret, før USA
eventuelt besluttede at oplagre atomvåben i
Grønland.
Det var USA's opfattelse, at man ifølge den
dansk-amerikanske aftale af 27. april 1951 om forsvaret af
Grønland havde ret til at oplagre sådanne våben
i Grønland.
H.C. Hansen overgav den 18. november 1957 den amerikanske
ambassadør et højt klassificeret og personligt
dokument, hvori han noterede sig den amerikanske fortolkning af
forsvarsaftalen. Han noterede sig endvidere, at der ikke var
konkrete planer om oplagring af ammunition af en bestemt slags
eller et amerikansk ønske om en dansk holdning hertil.
På den baggrund så han ikke nogen grund til at
fremkomme med en kommentar.
Det forhold, at H.C. Hansen uden bemærkninger tog den
amerikanske fortolkning til efterretning, kunne af USA med fuld ret
opfattes som en bemyndigelse til, at oplagring af atomvåben i
Thule i Grønland kunne finde sted.
Det bemærkes, at amerikanske fly ifølge
forsvarsaftalens artikel V, stk. 3, havde »adgang til at
overflyve og lande på et hvilket som helst område i
Grønland, herunder de grønlandske
territorialfarvande, uden andre indskrænkninger end
sådanne, hvorom der bliver opnået enighed«.
USA må på den baggrund siges at have handlet i god
tro.
4. Regeringen har ikke noget grundlag for at antage, at hverken
Jens Otto Krag eller Hans Tabor, da de fremsatte føromtalte
erklæringer, var bekendt med indholdet af H.C. Hansens
kontakt med den amerikanske ambassadør.
Tværtimod ser det ud til, at de to ministre først
efterfølgende er blevet bekendt med H.C. Hansens accept af
USA's fortolkning af forsvarsaftalen af 1951. USA protesterede
nemlig straks over Krags og Tabors udtalelser med henvisning til
H.C. Hansens accept af USA's fortolkning.
5. Dagen efter, at det amerikanske bombefly styrtede ned ved Thule,
var der folketingsvalg. Valget førte til et regeringsskifte
og dannelse af VKR-regeringen. I VKR-regeringens
tiltrædelseserklæring udtalte daværende
statsminister Hilmar Baunsgaard den 6. februar 1968:
»Det er regeringens politik, at der ikke må findes
kernevåben inden for dansk område. Dette gælder
også for Grønland og grønlandsk
luftrum.«
To dage senere - den 8. februar 1968 - vedtog Folketinget
følgende dagsorden:
»Idet Folketinget går ud fra, at regeringen ved at
fremskaffe absolutte garantier for, at der ikke oplagres
kernevåben i Grønland, og for, at det
grønlandske luftrum holdes som atomvåbenfri zone, vil
sikre, at den danske atompolitik opretholdes i alle dele af riget
og dansk suverænitet respekteres, fortsætter tinget
behandlingen af forslag til finanslov for 1968-69.«
6. VKR-regeringen instruerede den 14. februar 1968 den danske
ambassadør i Washington om at påbegynde
drøftelser med USA med henblik på - som det hed - at
sikre, at forholdene i Grønland også i fremtiden vil
svare til den danske atompolitik.
Baggrunden for drøftelserne var blandt andet, at der ikke i
forsvarsaftalen af 1951 var noget juridisk grundlag, der på
længere sigt kunne sikre opretholdelse af en tilstand,
hvorefter der ikke kunne findes atomvåben i Grønland
eller ske overflyvning med sådanne våben af
grønlandsk territorium.
På baggrund af denne juridiske situation afleverede den
danske ambassadør en note til de amerikanske myndigheder.
Noten præciserede, at formålet med drøftelserne
efter dansk opfattelse skulle være at opnå enighed om
en tillægsaftale til forsvarsaftalen af 1951, der i
folkeretligt bindende form sikrede, at atomvåben ikke
placeredes i Grønland, herunder grønlandsk
luftrum.
De dansk-amerikanske forhandlinger resulterede i en aftale, der
tilgodeså de danske ønsker. Aftalen fik form af en
noteveksling mellem USA og Danmark. Den amerikanske regering
accepterede følgende tekst:
»Den amerikanske regering forsikrer den danske regering, at
den ved udøvelsen af sine rettigheder og forpligtelser i
overensstemmelse med bestemmelserne i Overenskomsten af 27. april
1951 om forsvaret af Grønland ikke uden den danske regerings
samtykke vil oplagre atomvåben i Grønland eller
foretage overflyvninger med flyvemaskiner med atomvåben.
Såfremt foranstående forslag er acceptabelt for Deres
regering, har jeg den ære at foreslå, at
nærværende note og Deres svar med virkning fra
tidspunktet for Deres svar skal udgøre en aftale mellem vore
to regeringer, der vil være at betragte som en integrerende
del af overenskomsten af 27. april 1951.«
Det var dengang en klar forudsætning for USA, at
notevekslingens tekst ikke blev offentliggjort. Den blev derfor
klassificeret »hemmelig«.
Notevekslingen blev foretaget den 31. maj 1968.
Samme dag udsendte Udenrigsministeriet en pressemeddelelse, der
redegjorde for sagen. Den har følgende ordlyd:
»På baggrund af flyveulykken ved Thule instruerede
regeringen ambassadøren i Washington om over for den
amerikanske regering at rejse spørgsmålet om sikring
af, at dansk atompolitik som angivet i Folketingets motiverede
dagsorden af 8. februar 1968 opretholdes i Grønland.
Under drøftelserne har ambassadøren bekræftet
Danmarks atompolitik som udtrykt i Folketingets dagsorden,
hvorefter der ikke må oplagres kernevåben i
Grønland eller flyves med sådanne våben i
grønlandsk luftrum.
Der findes som tidligere meddelt ikke kernevåben i
Grønland, og overflyvning med sådanne våben
finder ikke sted.
Resultatet af drøftelserne i Washington skaber
overensstemmelse mellem forsvarsaftalen af 1951 og dansk
atompolitik og dermed folkeretlig sikkerhed for, at denne politik
respekteres i Grønland.
7. Det er regeringens opfattelse, at notevekslingen skabte den
nødvendige folkeretlige sikkerhed for, at dansk atompolitik
herefter er blevet respekteret.
Regeringen har ingen grund til at tro, at dansk atompolitik skulle
være blevet tilsidesat siden notevekslingen den 31. maj
1968.
06/29/1995
Double-politique nucléaire - affaire de Thulé
5
Le Premier ministre danois Rasmussen appelle le gouvernement du
Groenland président, Lars Emil Johansen et a dit qu'il n'y
avait émergé d'un document, après quoi
l'ancien Premier ministre HC Hansen à l'ambassadeur
américain au Danemark "avait consenti à le survol du
territoire du Groenland avec des avions US, portant armes
nucléaires ». Le Parlement est informé de
l'affaire de Thulé.
06/29/1995
Haga doble política nuclear - Thule caso 5
El primer ministro danés Rasmussen pide al Gobierno de
Groenlandia presidente, Lars Emil Johansen y dijo que había
surgido un documento, después de que el ex Primer Ministro
HC Hansen al embajador de EE.UU. en Dinamarca "había dado su
consentimiento al sobrevuelo del territorio de Groenlandia con
aviones de EE.UU., llevando armas nucleares ". El Parlamento es
informado del caso Thule.
06/29/1995
Double-Atompolitik - Thule Fall 5
Dänische Ministerpräsident Rasmussen ruft die Regierung
Grönlands Vorsitzenden Lars Emil Johansen und sagte, es habe
ein Dokument aufgetaucht, nach denen ehemalige
Ministerpräsident HC Hansen an den US-Botschafter in
Dänemark "war der Überflug des grönländischen
Gebiet mit US-Flugzeugen zugestimmt, die Durchführung
Atomwaffen ". Das Parlament ist der Thule Fall informiert.
 |
 |