Voksen vuggevise Jeg ligger her og tænker på næsten ingenting og på hvor meget lykken kan forene. Jeg har forladt dig kære for en tid og jeg er glad og træt og helt alene. Jeg må hvad jeg har lyst til jeg henter mig en øl og tænker lidt på død og forurening. Jeg ved at jeg får lov at sove ud. Jeg mærker at mit liv endnu har mening. Jeg holder meget af mig og smiler mens mit køn fortroligt passiarer med forstanden. Jeg ønsker intet anderledes nu hvor jeg er bragt på talefod med fanden. Og lydene som når mig fra gadens blanke sten fortæller mig hvor meget lykken kræver. Jeg ønsker intet anderledes nu. Jeg ligger i en venlig seng og svæver. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.