Visen om »Maria og mig«

Vores elskov har sjæl
er et mål i sig seP
ikke bare en avl - det er givet.
Vi vil ikke ha små
så vi passer jo på
- men man har da vel skam i livet.

Hvem kan føle sig sjælfuld og varm hos en kvinde 
når man mærker det knitrer og blafrer derinde? 
Jeg vil glæde mig på en naturlig facon -
men hva ka man mærke i sådn en ballon? 
Noen sir jeg er gammeldags - vel  er jeg ej -
vi har det så dejligt, Maria og mig.

Elskov er som et digt
en fortryllende pligt
og forfinet som østerlandsk luxus
- ikke bryde dens spil -derfor sværger jeg til
et blufærdigt og ømt interruptus.
Ganske vist kan man sige, det afslutter festen
men hun kan jo ligge og drømme om resten

for drømme er ædle og hæver os op
fra det dyriske plan, det der bare er krop -
vi vandrer en smukkere, renere vej
vi har det så dejligt, Maria og mig.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.