Konvolutten

Den dag da skolen lukked’
og sidste dag var slut
da stod jeg der og bukked’ 
og fik min konvolut
på bordet stod buketter
og blød borgmesterstang
og inspektøren talte
og skolekoret sang

Bag campingpladsens telte
gled solen langsomt ned
mens jeg fortalte Ulla
at jeg sku’ være smed
Hvorfor - ja hvorfor ikke ?
man skal jo ha’ et job
min far han fandt annoncen
og ringed’ mester op

Den første dag på pladsen
var næsten som en drøm
Jeg svajed’ rundt i larmen
og rev mig på et søm
Og kedeldragten lyste
for stor og altfor blå
og ligned’ ikke tøjet
de andre havde på

Min første lønningspose
hvor følte jeg mig rig
til jeg fik åbnet for den
og så, hvad der var i
Jeg stod med konvolutten
nok var jeg ikke svend
men laved’ dog det samme
som vores arbejdsmænd

Et skod - og fem minutter
- en lille lokumstur
- en drøm om dyre damer
og tikken af et ur
Derude vented’ svenden
som sendte mig afsted
jeg skyndte mig og husked’ 
at få værktøjskassen med

Jeg sad på teknisk skole
og lytted’ og skrev op
det ligned’ aldrig det 
jeg kendte fra mit job
Jeg syn’s der måtte lissom
være nogen der snød
de grined’ i kantinen
og sa’ at  jeg var rød

Nu står jeg her og kigger
min læretid er slut
om lidt så skal jeg hente
den gule konvolut
Og mester holder tale
jeg bukker når jeg får
bevis fra oldermanden
på fire spildte år

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.