Ingenting der maner

På bakken stod en biskop 
hans navn var Sunessøn. 
Med armene mod himlen 
bad han en kraftig bøn. 
Og blev han træt i armen 
og sank hans hænder ned 
da veg de danske stridsmænd 
for hver en fjende led.

Da sendte Vorherre et flag fra sin himmel 
og munkene strømmede op 
og løftede biskoppens arme mod himlen 
på Esternes bakketop.
Og krigslykken vendte, og sejren blev vundet 
kong Valdemar jubled af fryd. 
Og fanen den røde med korset det hvide 
blev Danernes kæreste pryd.

På bakken stod en biskop 
for meget længe sid'n. 
Vi hæger om historien 
om sejre før i tid'n. 
Vi længes lidt tilbage. 
Vi hejser vores flag 
og Danebrogen vajer 
endnu den dag i dag.

Fra himlen kom flaget, der vinker fra kiosken
med løfter orn bajer og is.
På halv stang for døden. På hel stang for glæden
og blafrende når vi befries.
På halv stang for Jesus. Små flag, når vi fester
på sand kolonihavevis.
Og fanerne vajer når udlandets gæster
forhandler om svinekøds pris.


© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.