Du danskes vej Der vinker en bajer. Der lokker en dram. Vi sigter mod sejer men ingen får ram. Og Dannebrog vajer fra kyst og til kyst. Vi gør som vi plejer af pligt eller lyst. Og nathimlen drejer om Nordstjernen rundt. Og solen den steger på godt og på ondt. Og fjordenes rejer blir pillet og ædt. Mens børnene leger har mødrene grædt. Og aksene nejer i sensommervind. Vi danskere ejer lyksalige sind. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.