Balladen om Madonna som luder Madonna sad ved spejlet og smurte sig med pudder nu havde hun besluttet hun ville være ludder. Så gik hun sig på værtshus og sendte kælne blikke til mændene som sad der men bid - det fik hun ikke. Madonna stod ved baren og trak den lidt med drinken og gik lidt mere til den med øjekast og blinken og mændene de kikked og raflede og sludred. Så gav Madonna kinden en ekstra gang med pudret. Hun vidste jo at manden var liderlig som pokker foragted alle kvinder men søgte dem som lokker på markedet i rollen som fordringsløs og villig. Hun prøved på at virke endnu mere billig. Hun frisked sin mascara og lod de lange negle med sære farver spille i barens blanke spejle. Da trådte ind en yngling beruset og fortumlet. Han stilled sig ved baren og famlede og fumled - ja, ikke ved Madonna men efter sine penge for han var langt fra hjemmet og havde tørstet længe. Han kikked på Madonna og klamred sig til drinken og så hvordan hun sirligt forbedred lidt på sminken. Så sagde han: »Min smukke og dejlige veninde jeg har kun lært at søge kom hjælp mig med at finde!« Madonna så på flokken der raflede ved bordet og sunded sig en smule hvorefter hun tog ordet: »Husk knægt, jeg er en ludder til fals for hver som byder - jeg er den købte lykke!« Han sagde kun: »Jeg nyder at se så smukke hænder og længes mod den varme du muligvis vil gi mig i dine runde arme.« Og da de åbned døren til rummet på hotellet så så hun hen mod sengen en smule overvældet. Så sagde han: »Jeg synes at vi skal smide tøjet!« Snart stod den nøgne yngling og smilede fornøjet. Så smed Madonna tøjet og lagde sig på sengen og lukked sine øjne og ventede på drengen. Og drengen kom og lagde sig langs med hendes side. Så mærkede hun hånden begyndte blidt at glide - den gled fra hendes lægge og runded sig om knæet og strejfed over skødet som brisen over træet. Den lagde sig på maven hvor fingrene forlysted sig lidt i hendes navle - så nåede hånden brystet. Madonna ånded dybt og skæved mod chemisen. Så så hun: »Du må vente - vi glemte det med prisen! For husk jeg er en ludder som kun imod betaling kan være dig til vilje og følge din befaling.« Han svared: »Jeg betaler så meget du forlanger og mer, når blot vi ikke om enkeltheder pranger. Jeg er i elskovssengen og ikke foran disken hvor prisen lægges fast for hver en del af fisken.« Han tog om hendes nakke og hvisked hun var yndig - Madonna tænkte salig: »Er det at være syndig? Nu har jeg solgt min ære og dyden er forloren nu er der ingen hellig jomfru mer på jorden!« Og knøsens hænder flagred som store sommerfugle og op af vellystsumpen skød syndens blomster gule. Hun tænkte: »Så nu mærker jeg snart at han tar magten for mænd de har for kvinder til overs kun foragten - og de behandler kvinder som skøger og som duller og drømmer om Madonna når deres øjne ruller og enten skal vi pusle om mandepattebarnet eller la os træde af mandfolk ned i skarnet!« Så mærked hun hans hænder holdt rundt om hendes arme og knuged så hun hørte begge hjerter larme. Hun sagde til sig selv: »Madonna, du er ludder klar snak og rene linier - for ellers blir der kludder!« Hun mærkede hans tunge berøre hendes læber og voldsom snegleparring imellem skilte kæber og mærked hårde hænder og blide fingerspidser. Hun tænkte: »Jeg er ludder og mænd er nogen bisser -« men det blev svært at tænke alt det hun gerne ville: han kaldte frem af skødet en blød og langsom kilde - hun tog og førte pælen der dunked hårdt af glæde langt op imod sit hjerte så hun kom til at græde. Madonnas tårer skylled mascara ud i pudder så hun fik trætte øjne og lignede en ludder men hendes blik steg sløret og uskyldsrent fra sengen og med Madonnaøjne betragtede hun drengen. Han rejste sig fra sengen tog hendes hånd og lagde den mod sin kind og smilte imens han stille sagde: »Jeg ved du er Madonna som godt vil være ludder. Jeg mener begge dele er noget værre sludder. Der er så mange måder vi mensker bjærger brødet: én sælger skyld og frelse en anden sælger skødet. Men kærligheden, kære - ja, bind du kun din fletning - jeg siger: kærligheden er ikke en forretning med marked og kuranter og køb og salg og tingen: de som vil tælle kærlighed vil se de ejer ingen. Her lægger jeg en gulddukat forsigtigt på din mave - den er som kærligheden: en blank og gylden gave! Og husk at hvis du virklig har mod at elske næsten så ved du det står skrevet: Vorherre ordner resten. Og vid min kære moder at ingen mænd er alle og den som godt vil komme må også kunne kalde.« Madonna stønned: »Jesus! Min egen hjerte søn - kom hen igen og læg dig din elskov var så skøn! Men sig mig hvor du lærte de kærlige metoder? Du kan i hvert fald ikke ha dem fra din moder. Og dine hænders flagren og kælne falbelader dem lærte du nok heller ikke af Vor Fader. Han var så sjældent hjemme det må du da ha mærket: han brugte altid hele sin tid på skaberværket. Men kom nu, mærk jeg dugger - læg dine svale hænder på mine bryster mens jeg hører du bekender!« Og knøsen lagde maven mod ryggen af sin moder og sagde: »Jeg forsaged de mætte glæders goder - og solgte hvad jeg ejed og så at her i verden er det man kalder lykken den smukke del af smerten. For lykken er at længes og længsel er i livet det enste mænd og kvinder som fællesskab er givet. Jeg lærte lidt af skøger og lidt hos helgeninder og det er den erfaring jeg fik hos alle kvinder: at mænd og kvinder deler de samme sår og mén og ingen mænd er alle og ingen kvinder én. Ræk mig nu dine bryster og rejs igen min iver og lad dig ikke narre af de alternativer der springer af en elskov som ikke mere er det: en løgn om lykkebytte og billig udsalgssmerte!« Madonna la hans hænder så fast om sine bryster og mærked knøsen vokse og kaldte på hans lyster. Så gik de sig på værtshus og drak for gulddukaten og mærkede i hjertet en fryd som bare saten. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.