Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 25. Oktober
2012 / Time Line October 25, 2012
Version 3.5
24. Oktober 2012, 26. Oktober 2012
10/25/2012
Fredsakademiet publicerer rapport om EU's våbenfabrikker og våbenhandel
Af: Holger Terp, redaktør det danske fredsakademi
Den første systematiske danske analyse af disse emner.
Våbenproduktion og våbenhandel er nogle af de vigtigste og mest oversete problemer i det 21. århundredes begyndelse. Problemerne er arvet fra industriens og nationalismens barndom i middelalderen – og indtil videre er der ikke politisk, socialt og kulturelt enighed om, hvordan disse problemer fra fortiden skal løses. En af årsagerne er naturligvis at våbenproduktion og –handel hører magteliterne til, og får dermed meget større offentlig bevågenhed og økonomisk støtte end diplomatiet, fredsforskningen og konfliktløserne
Våbenproduktion, våbenhandel og nedrustning i EU er der ikke skrevet og debatteret så meget om på dansk, at det gør noget.
De i rapporten anvendte datakilder er bl.a. som noget metodisk nyt her til lands, de nationale opgørelser
over de enkelte EU-landes våbeneksport, der – skal det nævnes i forbifarten, ofte meget svingende kvalitetsmæssig set, sammenkædet med private vejvisere over våbenfabrikker, hvor det har været muligt at finde oplysningerne. Selvfølgeligt har der i danske massemedier været formidlet en del om EU’s våbeneksport, men det er alt sammen beskrivelser af enkeltsager og ikke nogen tilstræbt form for systematisk
analyse af denne specielle handelspolitiske udvikling gennem de senere år.
I hvilken retning går udviklingen i de kommende år? Her kan Nobelfredsprisen 2012 være med til at skubbe EU i retning af mere diplomati, civil sikkerhed og fredsommelighed. Det er mit håb, at dette skrift vil være med til at skabe debat herom.
Rapporten må frit benyttes og kopieres på hjemmesider og til undervisningsbrug.
Terp, Holger: EU militær og Nobels fredspris.
Det danske Fredsakademi, 2012. - 29 s.
- http://www.fredsakademiet.dk/library/EUnobel_2012.pdf
Holger Terp er redaktør af Fredsakademiet og har i en årrække beskæftiget sig med sikkerhedspolitiske emner, herunder de amerikanske kernevåbenfabrikkers historie og udvikling i perioden 1941-2011.
Terp, Holger: Nuclear Weapons Production in the US. 2011. - 426 s.
- http://www.fredsakademiet.dk/library/nuclear_weapon_plants.pdf
10/25/2012
Top
Send
kommentar, email
eller søg i Fredsakademiet.dk
|