Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 7. Juli 2010 / Time Line July 7, 2010

Version 3.0

6. Juli 2010, 8. Juli 2010


07/07/2010
Fredsmusik på Frihedens Bibliotek Fredssange - den glemte Danmarkshistorie
I anledning af at det snart er 100 år siden, de første danske grammofonplader med fredsmusik udkom, udstiller Frihedens Bibliotek et eksklusivt udvalg af plader, noder og sangbøger, der i glimt viser denne ukendte Danmarkshistories mangfoldighed.
Udstillingen er temamæssigt bygget op i fire afsnit:
Første verdenskrig, Besættelsen, Den kolde krig, Små juveler.
Der er to 78 grammofonplader fra første verdenskrig. Den ene er ”Klokke ring fred” fra 1915, som er inspireret af den ældste kendte danske fredssang ”Giv os fred” fra den tidlige middelalder. Den anden er ”Mor, er det mor ”fra 1919. Andre sange fra denne åh så herlige krig er udgivet på en engelsk lp - som også er med i udstillingen.
Besættelsen er repræsenteret ved den originale befrielsesplade - i oprindeligt bogtrykt omslag samt en dobbelt cd med amerikanske sange fra anden verdenskrig. Store dele af den amerikanske folkemusikbevægelse støttede USAs deltagelse i krigen.
Under den kolde krig var der en lang række protester mod kernevåben. Disse er illustreret med en engelsk ep med sange fra Aldermaston - hvor den britiske atomvåbenfabrik ligger samt en dansk ep, udgivet af Kampagnen mod Atomvåben i 1962.
Modstanden mod Vietnamkrigen er repræsenteret af den amerikanske jazzsangerinde Barbara Dane på en lp, hvor medlemmer af USAs soldaterbevægelse deltager i koret. Soldatertbevægelsen og fredsbevægelsens protester var blandt de vigtigste årsager til at Vietnamkrigen stoppede.
De små juveler er en række sangbøger og singleplader som næsten alle er danske. På folkemusikgruppen Røde Lues NATO plade kan man høre forfatteren Jesper Jensen på sang, den eneste grammofonplade Jesper Jensen medvirkede på.
Udstillingen er sat sammen af bibliotekar Holger Terp der bor i Hvidovre.Terp har igennem nogle år beskæftiget sig med fredsmusikkens historie og har her i 2010 i Fredsakademiet udgivet sangbogen ”Skjalden sang fredssangen - og slaget på marken stoppede”.
Sangbogen er den første gennemgang af dansk fredsmusik og indeholder 350 danske sange.
Sangbogen og udstillingen er udarbejdet i tæt samvirke med en lang række fagfolk og musikere. Her skal specielt fremhæves diskografen Renè Aagaard og folkemusikeren og musikpædagogen Fin Alfred.
Sangbogen, som er på 432 sider, kan hentes gratis fra Fredsakademiets hjemmeside www.fredsakademiet.dk eller købes her: http://tinyurl.com/33bhtar
- Det er håbet med udstillingen at øge interessen for fredsmusikken udtaler Holger Terp.
Udstillingen åbnes onsdag den 7. juli kl.14.30, hvor Fin Alfred spiller fredssange.
Udstillingsperiode: 7. - 28.juli. på
Frihedens Bibliotek
Hvidovrevej 343,1.
Hvidovre

07/07/2010

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen for Juli 2010

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page