Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 18.
september 2009 / Timeline September 18, 2009
Version 3.5
17. September 2009, 19. September 2009
09/18/2009
Jane Addams og
Ellen Starr grundlægger Hull House-projektet Chicago,
1889.
09/18/2009
Tilbagesendelsesaftalen med Irak må ophæves
nu!
Af SOS mod racisme
Regeringen har bevidst ført Irak og Folketinget bag lyset
ved at misligholde aftalen og hemmeligholde et vigtigt bilag!
Integrationsministeren har hemmeligholdt et bilag til
tilbagesendelsesaftalen med Irak af 13. maj 2009 (MOU). Bilaget
udgør en integreret del af aftalen.
Bilaget kom kun frem, fordi Enhedslisten havde bedt
integrationsministeren om at oversende aftalen i underskrevet form.
Og det skete først d. 17. september, mere end 4
måneder efter aftalen blev indgået, og 1½ time
før et samråd om udvisningsaftalen og de udsendte
irakere. Samrådet var med integrations- og udenrigsministeren
og de to tilsvarende folketingsudvalg: Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI) og Udenrigsudvalget
(URU).
Integrationsministeren havde ved to mails dateret 14. maj oversendt
aftalen uden bilag og underskrifter til UUI, og havde intet
nævnt om at bilaget manglede. Begge mails handlede dels om
tilbagesendelsesaftalen, dels om, at den særlige
kontraktordning med irakere var blevet ophævet d. 14. maj kl.
12.
Tilbagesendelsesaftalen inkl. bilag blev senere offentliggjort
på engelsk og dansk i Lovtidende under Ministerialadgang C,
d. 19. august, men uden at advisere UUI.
Der er en indlysende grund til, at integrationsministeren ikke
før nu har udsendt hele tilbagesendelsesaftalen.
Den indlysende grund er punkt 1 i bilaget, som omhandler, at
Danmark i henhold til dansk ret og lovgivning fortsat vil
støtte irakiske statsborgere, der vælger frivilligt at
vende tilbage.
Herefter er den kontraktordning, der gjaldt d. 13. maj om mulighed
for opkvalificering og økonomisk støtte herunder
iværksætterhjælp er nævnt. Men denne
ordning blev ophævet for irakerne med virkning fra d. 14. maj
med den begrundelse, at der nu var mulighed for tvangsmæssig
udsendelse!
På samrådet d. 17. september spurgte Line Barfod
gentagne gange udenrigsministeren, om han vidste, at ordningen
ville blive ophævet umiddelbart efter underskrivelsen af MOU
d. 13. maj, men han undlod at besvare spørgsmålet. De
to ministre undlod i det hele taget reelt at besvare næsten
alle de stillede samrådsspørgsmål.
Forudsætningerne for at Irak skrev under d. 13. maj, blev
således ændret d. 14. maj, og det har
Integrationsministeren holdt skjult for offentligheden! Samtidig
har hun oversendt tilbagesendelsesaftalen uden bilag til UUI, som
om det var den endelige version (inkl i titlen, hvor den er kaldt
"DK-IRAQ MoU - final 2 .pdf(PDF)".
Hun har heller ikke røbet noget om, at bilaget eksisterede,
da hun skulle besvare samrådsspørgsmål Æ i
et Åbent samråd d. 26. maj: "Samrådsspm., om
ministeren kan redegøre for, om det er med den irakiske
regerings viden og billigelse, at de særlige tilbud til
irakere, der frivilligt ønsker at vende hjem, er blevet
standset m.v, til integrationsministeren" .
SOS mod Racisme mener:
Den danske regering har dagen efter at aftalen med Irak blev
indgået droppe de aftalte forudsætninger for
tilbagevenden til Irak.
Regeringens aftalebrud og hemmeligholdelsen af, at Danmarks
fortsatte støtte til irakere, der vender frivilligt tilbage,
var en del af aftalen, må betyde, at tilbagesendelsesaftalen
med Irak ophæves øjeblikkeligt!
Eftergivelsen af Iraks gæld til Danmark på ca. 70 mio.
kroner, og løftet om genopbygningshjælp på ca.
100 mio. kr om året, som tilsyneladende var en betingelse for
aftalen, bør stå ved magt, da der er tale om
aftalebrud fra dansk side.
Ophævelsen af aftalen og standsning af tvangsdeportationerne
vil hindre, at Danmark fortsat begår det alvorligste af alle
brud på flygtninges menneskerettigheder, nemlig refoulement:
tilbagesendelse til et land, hvor personen risikerer tortur,
dødsstraf, eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling.
Anne Nielsen,
Formand for SOS mod Racisme.
Tlf.: 51 90 71 66
Bilag nedenfor:
Punkt 1 i bilaget fra MOU
Formål og Vilkår for tilbagesendelse, MOU, artikel 1 og
1. punktum af artikel 2
Mail fra Folketingets Informationssystem med de oversendte mails
til UUI
Svar fra integrationsministeriet på spm 163, om hvordan
regeringen vil leve op til artikel 2 i MOU om frivillighed
MOU er desuden vedhæftet inkl. bilag som særskilt
pdf-filUddrag af det hemmeligholdte bilag i MOU: se venligst
http://www.arnehansen.net/090918irak-aftaleinkl%20bilag.pdf
1. Frivillig tilbagevenden
I henhold til aftalens artikel 2 er Kongeriget Danmark og
Republikken Irak enige om at fremme muligheden for, at irakiske
statsborgere frivilligt vender tilbage til Irak i størst
muligt omfang.
I denne sammenhæng vil Kongeriget Danmark i henhold til dansk
ret og lovgivning fortsat støtte irakiske statsborgere, der
vælger frivilligt at vende tilbage.
Den danske støtte til irakere, der vender tilbage, omfatter
på nuværende tidspunkt et program, hvorunder visse
grupper af afviste asylansøgere tilbydes 6-9 måneders
opkvalificering i Danmark inden afrejsen på den betingelse,
at de pågældende vender frivilligt tilbage til Irak,
når opkvalificeringen i Danmark er tilendebragt. Kurserne og
opkvalificeringen i Danmark i dette særlige program
søger at bygge oven på de pågældendes
eksisterende færdigheder og er forsøgt tilpasset
behovet på det irakiske arbejdsmarked.
Desuden modtager afviste asylansøgere, der vælger
frivilligt at vende tilbage, økonomisk støtte i form
af kontant tilskud og reintegrationsstøtte i Irak.
Irakere, der vender tilbage, og som ønsker at starte egen
virksomhed, får iværksætterstøtte. Denne
form for støtte forventes at gå til køb af
materiel og udstyr, der er nødvendigt for at kunne starte en
lille virksomhed/et iværksætterprojekt, som er
beskrevet i samarbejde med den enkelte tilbagevendte iraker og
indført i forretningsplanen.
MOU, Artikel 1 + 1. del af artikel 2
Formål (MOU, Artikel 1)
Med denne aftale ønsker parterne at fastlægge
grundlaget for en velkoordineret, faseindledt og human proces for
at hjælpe irakere i Danmark med at vende tilbage til Irak.
Tilbagevenden skal primært ske frivilligt og under
hensyntagen til forholdene i Irak og vigtigheden af en sikker,
værdig og bæredygtig tilbagevenden.
Vilkår for tilbagevenden (MOU, Artikel 2)
Parterne accepterer hermed, at irakeres tilbagevenden først
og fremmest vil ske som følge af deres eget udtrykkelige
ønske på grundlag af deres viden om situationen i de
områder de har til hensigt at vende tilbage til, og om deres
muligheder for fortsat ophold i Danmark. ...
Dokumentation for de fra Integrationsministeriet afsendte mails til
UUI:
----- Original Message -----
From: abonnement@folketinget.dk
Sent: Saturday, May 16, 2009 2:41 PM
Subject: Nyt fra Folketinget
Nyt fra Folketinget:
lørdag 16. maj 2009
Udvalgsbilag
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik - Alm. del,
bilag 144 :
Orientering om, at tilbud om økonomisk støtte og
opkvalificering til afviste irakiske asylansøgere
ophører, fra integrationsministeren
Læs dokumentet her
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik - Alm. del,
bilag 146 : Tilbagesendelsesaftalen med Irak, fra
integrationsministeren
Læs dokumentet her
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik - Alm. del,
samrådsspørgsmål V : Samrådsspm., om
ministeren kan redegøre for, hvilke konkrete vilkår i
hjemsendelsesaftalen med den irakiske regering, der knytter sig til
tvangshjemsendelser af afviste irakiske asylansøgere m.v.,
til integrationsministeren
Læs dokumentet her
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik - Alm. del,
samrådsspørgsmål W : Samrådsspm., om
ministeren kan redegøre for, hvad den danske regering har
aftalt med den irakiske regering om hvilke hensyn, der skal tages
til sygdom m.v., til integrationsministeren
Læs dokumentet her
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik - Alm. del,
samrådsspørgsmål X : Samrådsspm., om
ministeren kan redegøre for, hvilke forhold som gør
sig gældende for irakiske børnefamilier, som skal
tvangshjemsendes m.v., til integrationsministeren
Læs dokumentet her
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik - Alm. del,
samrådsspørgsmål Y : Samrådsspm., om
ministeren kan redegøre for, hvilke modydelser den danske
regering har ydet eller lovet at yde den irakiske regering i
forbindelse med indgåelse af hjemsendelsesaftalen, jf. UUI
alm.del - bilag 146, til integrationsministeren
Læs dokumentet her
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik - Alm. del,
samrådsspørgsmål Z : Samrådsspm., om
ministeren kan redegøre for, hvilken procedure regeringen
vil følge i forbindelse med hjemsendelse af irakere for at
overholde aftalens ånd m.v, til integrationsministeren
Læs dokumentet her
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik - Alm. del,
samrådsspørgsmål Æ : Samrådsspm., om
ministeren kan redegøre for, om det er med den irakiske
regerings viden og billigelse, at de særlige tilbud til
irakere, der frivilligt ønsker at vende hjem, er blevet
standset m.v, til integrationsministeren
Læs dokumentet her
Dokumenterne kan genfindes på:
www.folketinget.dk , klik i den øverste menu på
Dokumenter,
klik så på Udvalgsdokumenter,
klik så på Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik (UUI) ,
klik på Alle dokumenter, klik på Dokumenter omdelt i
maj 2009,
og klik på: Alm. del bilag 144 og 146, samt på Alm. del
- samrådsspm V-AA
Svaret vedr. frivillighed kan genfindes under dokumenter omdelt i
juni
Integrationsministeriets svar på, hvordan regeringen vil leve
op til artikel 2 i MOU om frivillighed:
Dato: 23. juni 2009
Kontor: Internationalt kontor
J.nr.: 09/01181
Sagsbeh.: JWP
Fil-navn: UUI 163
Besvarelse af spørgsmål 163 stillet af Folketingets
Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration den 8. juni 2009 (UUI
alm. del).
Spørgsmål:
"I forlængelse af besvarelsen af
samrådsspørgsmål Z bedes ministeren
redegøre for, hvordan regeringen vil leve op til
forpligtelserne i hjemsendelsesaftalens paragraf 2, hvor det
fremgår, at hjemsendelsen af irakerne primært skal ske
frivilligt, jf. UUI alm. del bilag 146."
Svar:
Tilbagetagelsesaftalen med Irak af 13. maj 2009 har skabt mulighed
for tvangsmæssig udsendelse af afviste asylansøgere
fra Irak, som nægter at respektere myndighedernes
afgørelse om afslag på asyl.
De afviste asylansøgere fra Irak er - som alle andre afviste
asylansøgere - forpligtet til at udrejse frivilligt. Det er
muligt at rejse frivilligt tilbage til Irak.
Rigspolitiet har mulighed for at bistå de afviste
asylansøgere fra Irak med at skaffe hjemrejsedokumenter,
ligesom Rigspolitiet kan tilrettelægge deres udrejse og
betale billetterne, hvis de pågældende ikke selv har
midler hertil. Det er også Rigspolitiets ønske, at
udsendelsen af de afviste asylansøgere fra Irak så
vidt muligt kommer til at ske frivilligt i et samarbejde med de
pågældende udlændinge.
Der har siden 2003 været tre særlige ordninger om
frivillig udrejse, hvorefter afviste asylansøgere fra Irak
har kunnet udrejse frivilligt med økonomisk støtte,
senest den såkaldte kontraktordning. Kontraktordningen blev
bragt til ophør den 28. november 2008 for afviste
asylansøgere fra de tre nordirakiske provinser, Erbil, Dohuk
og Sulaymaniyah og den 14. maj 2009 for afviste asylansøgere
fra Central- og Sydirak.
De afviste irakiske asylansøgere, som fortsat opholder sig
her i landet, har altså haft gode muligheder for at udrejse
frivilligt med økonomisk støtte. Udlændinge,
som efter afslag på asyl uden ugrundet ophold medvirker til
at udrejse, ydes et beløb på 3.000 kr. pr. person over
18 år og 1.500 kr. pr. person under 18 år, jf.
udlændingelovens § 43 a, stk. 2.
09/18/2009
Top
Send
kommentar, email
eller søg i Fredsakademiet.dk
|