Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 4. december 2009 / Time Line December 4, 2009
Version 3.53. December 2009, 5. December 2009
12/04/2009
Sympositium om energi, klimaforandringer og global
fødevaresikkerhed, H. C. Ørstedinstituttet.
SYMPOSIUM ON ENERGY, CLIMATE CHANGE, AND GLOBAL FOOD SECURITY; WHAT
YOU AND I CAN DO.
AUDITORIUM 1, H.C. ØRSTED INSTITUTE, UNIVERSITY OF
COPENHAGEN, UNIVERSITETSPARKEN 5, COPENHAGEN 2100 Ø
Chairman: Mr. Jan Møller, President, SGI Denmark
13.10-13.15: Welcome by Dr. John Scales Avery, Chairman, Danish
Pugwash Group
13.15-13.45: Lecture by Ms. Janet Larsen, Director of Research,
Earth Policy Institute, Washington, D.C.
13.45-14.15: Lecture by Professor Mario Giampietro, Institute for
Environmental Science and Technology, Universitat Autonoma de
Barcelona, Spain
14.15-14.45: Lecture by Dr. Klaus Illum, Professor Emeritus of
Energy Planning and Energy Systems Analysis, Aalborg University
14.45-15.00 Discussion from the floor
15.00-15.20: Coffee Break
15.20-15.40: Lecture by Professor Jürgen Scheffran, Research
Group on Climate Change and Security, Universität Hamburg
15.40-16.00: Lecture by Senior Scientist Steven Starr, Physicians
for Social Responsibility, Director of the Clinical Laboratory
Program, University of Missouri-Colombia, USA
16.00-17.00: Panel discussion and discussion from the floor: What
actions can be taken by individuals, NGO's and governments to
prevent rising energy prices, growing populations and climate
change from causing a global food crisis?
Organizers: Danish National Group, Pugwash Conferences on Science
and World Affairs; Center for Philosophy of Nature and Science
Studies, University of Copenhagen; Swedish and Danish Branches,
International Physicians Against Nuclear War); Mandela Center; SGI
Denmark; Danish Peace Academy; International Network of Engineers
and Scientists for Global Responsibility, Danish Institute for
International Studies
Konferencen i københavn om
fødevaresikkerhed
af Lester Brown og Janet Larsen
Der er vidt forskellige årsager til, at de 193 nationale
delegationer, som mødes i København til FN’s
klimakonference, kan bekymre sig over klimaforandringer. For
delegationer, der kommer fra lavtliggende øgrupper, er den
stigende vandstand den største bekymring. For lande i
Sydeuropa betyder klimaændringerne mindre regn og mere
tørke. For lande i Østasien og Caribien ser man med
bekymring på kraftigere storme og stormfloder. Denne
konference om klimaforandringer handler om alle disse ting, og
mange flere, men på et meget fundamentalt plan, er det en
konference om fødevaresikkerhed.
Vi behøver ikke se længere end isens smeltning for at
se at verden har problemer når det kommer til
fødevare. Smeltningen af iskapperne på Grønland
og Vestantarktisk forhøjer vandstanden. I fald iskapperne
på Grønland smeltede helt, ville det betyde en
forøget vandstand på 7 meter. De seneste prognoser
viser, at det kan stige med op til 2 meter bare i dette
århundrede.
Rishøsten rundt om i verden er særligt sårbar
overfor den stigende vandstand. Et kort fra verdensbanken over
Bangladesh viser, at en stigning af vandstanden på bare 1
meter, vil dække halvdelen af rismarkerne i dette land med
160 millioner indbyggere. Denne stigning af vandstanden vil
også oversvømme en tredjedel, eller mere, af
Mekongdeltaet, som står for halvdelen af risproduktionen i
Vietnam, verdens næststørste eksportør af ris.
Og det vil oversvømme dele af de omkring 20 andre
floddeltaer der benyttes til risproduktion i Asien.
Den verdensomspændende smeltning af bjerggletschere er endnu
mere foruroligende. ”The World Glacier Monitoring
Service” i Schweiz har for nylig rapporteret mindskelse af
bjerggletschere for 18’ende år i træk.
Gletscherne smelter i Andesbjergene, Rocky Mountains, Alperne og
hele vejen gennem bjergkæderne i Asien.
Det er gletschernes forsvinden i Himalayabjergene og på de
Tibetanske plateauer, der vækker størst bekymring, da
deres afsmeltninger i perioden med tørke, opretholder
gennemstrømningen i Indiens og Kinas større floder,
Indus, Ganges, Yangtze og den Gule flod. Isvandet opretholder
således de vandingssystemer som afhænger af disse
floder.
Yao Tandong, en af Kinas ledende glaciologer, som forudser at to
tredjedele af Kinas gletschere vil være væk inden 2050
siger, ”den fuldkomne formindskelse af gletscherne i
plateauregionerne vil i sidste ende føre til en
miljømæssig katastrofe.”. Det vil føre
til en humanitær katastrofe. Kina er verdens førende
producent af hvede. Indien er nummer to (USA er den tredje). I
modsætning til i USA er det meste hveden i Indien og Kina
dyrket ved hjælp af vandingssystemer. Sammen med
risproduktioen, i disse to lande totalt dominerende på
verdensmarkedet. Den forventede formindskelse af disse
bjerggletschere i Asien repræsentere den største og
mest massive trussel mod fødevaresikkerheden verden
nogensinde har set.
Forventningerne til høsten af hvede og ris i disse to lande,
med mere en milliard indbyggere, berører os alle sammen. Vi
lever i en integreret madøkonomi, hvor en nedgang i
høsten nogen steder, vil skabe forhøjede priser alle
steder.
Stigende temperaturer påvirker også mængden af
afgrøderne. I et studie offentliggjort af “the U.S.
National Academy of Science” bekræftede et
internationalt team af forskere den tommelfingerregel som er
opstået blandt afgrødeøkonomer, nemlig at for
hver grad temperaturen stiger over normalen i væksttiden, kan
man forvente en 10 % reduktion af ris- og hvedehøsten. I en
verden med begrænsede kornressourcer, en verden som kun er
én dårlig høst fra kaos på
kornmarkederne, vil en afgrødeformindskende hedebølge
i en større kornproducerende region lede til en politisk
destabiliserende fødevaremangel.
Delegationerne mødes i København, med en stadigt
stigende hungersnød som bagtæppe. I det meste af det
senere 20’ende århundrede, var antallet af sultne
mennesker faldende, men det ramte sit laveste i 1990’erne med
825 millioner. Herefter begyndte det at stige igen, og det
nåede 870 millioner i 2005, og en milliard i 2009.
Kombinationen af den stigende vandstand, de smeltende gletschere,
og afgrødeformindskende hedebølger kan presse disse
tal endnu højere op, og tvinge yderligere millioner af
familier til at overleve på kun et måltid om dagen.
Vi er midt i kapløb mellem politiske vendepunkter og
naturlige vendepunkter. Kan vi begrænse udledningen af
kulstoffer hurtigt nok til at forhindre at den grønlandske
indlandsis’s forsvinden bliver irreversibel? Kan vi lukke nok
kulkraftværker hurtigt nok, til at bevare blot de
større gletschere i Himalaya og på det tibetanske
tableau? Kan vi afværge afgrøde-dræbende
hedebølger med en endnu større intensitet? Disse
spørgsmål omhandler fødevaresikkerhed. Det er
det København og COP15 handler om.
Lester R. Brown er præsident for ”the Earth Policy
Institute” og forfatter af "Plan B 4.0: Mobilizing to Save
Civilization." Janet Larsen er direktør for forskning
på Earth Policy Institute of medforfatter af “Earth
Policy Reader”. Janet Larsen vil give en forelæsning
på et symposium om “energi, klimaændringer og
global fødevaresikkerhed” fredag den 4 december, kl.
13.10, på H.C. Ørsted Institutet, Universitettsparken
5, 2100 København Ø, Auditorium 1. Adgang er gratis
og alle interesserede er velkomne.
Yderligere information kan findes i kapitel 1: “Selling Our
Future” og kapitel 3: “Climate Change and the Energy
Transition,”. Kapitlerne kan frit hentes på
internetsiden:
http://www.earthpolicy.org/index.php?/books/pb4.
 |
 |