Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 21. Oktober 2008 / Time Line October 21, 2008

Version 3.5

20. Oktober 2008, 22. Oktober 2008


10/21/2008
Forslag som fremsat
Fremsat den 21. oktober 2008 af Mogens Lykketoft (S), Jeppe Kofod (S), Villy Søvndal (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL), Juliane Henningsen (IA), Lars-Emil Johansen (SIU) og Annita à Friðriksmørk (TF)
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission til undersøgelse af regeringens tilslutning til og deltagelse i den internationale koalition til afvæbning af Irak
Folketinget beslutter i henhold til lov om undersøgelseskommissioner, at regeringen skal nedsætte en undersøgelseskommission, der har til formål at opklare regeringens tilslutning til og deltagelse i den internationale koalition til afvæbning af Irak, for så vidt angår perioden fra januar 2002 til effektueringen af den danske tilbagetrækning i juli 2007, for så vidt angår pkt. 5 dog perioden 2001-2007, hvilket bl.a. indebærer en undersøgelse af:
1) Alle skridt i form af politiske kontakter og konsultationer om samt planlægning af den militære indsats.
2) Lovligheden af aktionen i henhold til Danmarks internationale forpligtelser og folkeretten.
3) Regeringen Fogh Rasmussens viden om den faktiske situation i Irak sammenholdt med de begrundelser for deltagelse i koalitionen til afvæbning af Irak, der blev givet til Folketinget og offentligheden.
4) De faktiske omstændigheder ved beslutningen om tilbagetrækning af landstyrkerne i Irak i sommeren 2007.
5) De besvarelser, som regeringen har afgivet til Folketinget om sagen, herunder i forbindelse med fremsatte beslutningsforslag og lovforslag om deltagelse i invasionen og sikringsstyrken i Irak.
På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal undersøgelseskommissionen efter § 4, stk. 4, i lov om undersøgelseskommissioner foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. For så vidt angår ministre, vil undersøgelseskommissionens opgave alene være at undersøge og redegøre for de faktiske omstændigheder, der har relevans for Folketingets egen stillingtagen til spørgsmålet om ministres politiske og/eller retlige ansvar, jf. lovens § 4, stk. 4....

10/21/2008

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen for oktober 2008

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page