Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 23. september 2007 / Timeline September 23, 2007

Version 3.5

22. September 2007, 24. September 2007


09/23/2007
Militærnægterforeningen (MNF) fylder 40 år!
”Fyrre, fed og færdig” er det situationen for MNF i dag? Nej!!!
For 15 år siden var MNF 25 år og tæt på at lukke, men efter et par år i eksil i Århus, vendte MNF tilbage med et årti med noget af det højeste aktivitetsniveau nogensinde i foreningens historie.
De seneste par år har det set sort ud for MNF, men MNF skal og vil overleve, for hvis vi ikke havde MNF, var vi nødt til at opfinde den.
Anerkendelse af retten til at nægte militærtjeneste som en menneskeret er nu udbredt til de fleste demokratiske lande i Europa, men der er lang vej endnu, før retten til at nægte militærtjeneste er godkendt i mange af de lande i verden, hvor det er mest påkrævet på grund af krig, aggression og undertrykkelse.
Det er derfor vigtigt med information og internationalt netværksarbejde på militærnægterområdet.
Militærnægtelse er stadigvæk et effektivt middel til at unddrage krigsførende magter deres vigtigste og dyrebareste råstof, soldater, - såvel stormagter som USA som lille Danmark.
Herhjemme er militærnægteradministrationen under den borgerlige regering blevet underlagt Forsvarsministeriets kontrol – selv når soldater søger om at blive militærnægtere under indkaldelsen, og militærnægtere skal også møde op til indoktrinering på ”Forsvarets Dag”, som sessionen nu hedder, før de kan blive fritaget for militærtjeneste. Militærnægterforeningen er den eneste organisation til at forsvare militærnægternes interesser i denne totalt militært dominerede verden.
Også under aftjening af værnepligten som militærnægtere er de unge afhængige af MNF til at varetage de indkaldte militærnægteres faglige interesser, idet militærnægternes talsmandssystem er brudt totalt sammen på grund af spredning og isolering af militærnægterne på udstationerings-stederne, hvor de aftjener deres værnepligt ved civilt arbejde.
Der er derfor brug for Militærnægterforeningen nu og i fremtiden – både nationalt og internationalt, så ”MNF længe leve!”
Den runde fødselsdag bliver fejret med en reception i Militærnægterforeningens lokaler i Fredsfondens Hus i Dronningensgade 14 på Christianshavn, søndag d. 23.9.07 kl. 14 – 16.
F/Militærnægterforeningen
Helge Ratzer,
Mejlgade 107 kl.
8000 Århus C.
Tlf. 86 19 54 23 / 20 47 96 99.

09/23/2007
Dr. Jane Goodall created Roots & Shoots Day of Peace in 2004 in honor of U.N. International Day of Peace; each year, Roots & Shoots Day of Peace is observed in late September. Roots & Shoots groups around the world fly Giant Peace Dove puppets to celebrate Roots & Shoots Day of Peace for its symbolic meaning. They also plan and implement peace project initiatives to help make the world a better place for animals, the environment and the human community.

09/23/2007

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen for september 2007

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page