Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 11. April 2007 / Time Line April 11, 2007
Version 3.010. April 2007, 12. April 2007
04/11/2007
Red Cross warns of 'ever-worsening' crisis for Iraqi civilians
by William French
GENEVA (AFP) - The Iraqi people face an "ever-worsening" humanitarian
crisis, the International Committee of the Red Cross said Wednesday in a
report on civilian misery four years after the US-led invasion.
"The suffering that Iraqi men, women and children are enduring today is
unbearable and unacceptable. Their lives and dignity are continuously under
threat," said the ICRC's director of operations, Pierre Kraehenbuehl.
"It's clear for us that the humanitarian situation is steadily worsening and
affecting in one way or another, directly or indirectly, all Iraqis today,"
he told journalists.
He was speaking at the launch of an ICRC report entitled "Civilians Without
Protection -- The Ever-Worsening Humanitarian Crisis in Iraq," which
highlights the plight of civilians four years after the regime of
Saddam Hussein was toppled.
The ICRC urged all those involved in the conflict to urgently respect
international humanitarian law and not target civilians.
Internal displacement remains a key concern, with some 106,000 families
forced to flee their homes since the bombing of the sacred Shiite shrine of
Samarra in February 2006, the report said.
"The outlook is bleak, particularly in Baghdad and other areas with mixed
communities, where the situation is likely to worsen," it added.
US President George W. Bush's "surge" strategy of sending thousands
more troops to Baghdad to boost security has yet to yield any noticetable
improvement for civilians, Kraehenbuehl said.
"We're certainly not seeing an immediate effect in terms of stabilisation
for the civilians currently," he said.
He stressed that it is very difficult to assess the overall security
situation given the constraints under which the relief agency's staff
operate.
While much of the violence is sectarian in nature, with Shiite militia and
suicide bombers targeting Sunni civilians and vice versa, Kraehenbuehl said
US and other foreign troops must take steps to avoid violations of
international humanitarian law.
Troops should always aim to distinguish between armed fighters and civilians
under the same roof, when conducting house-to-house searches during a
military operation.
"When you fail to take the measures of precaution and distinction of this
nature, you have then increasing impact on civilians," he said, adding that
states contributing to the multinational forces in Iraq are responsible for
private security operatives working under their aegis.
"States cannot shirk their responsibility and the forces to which these
actors are attached or affiliated are responsible for how they behave,"
Kraehenbuehl said.
The UN estimates that there are between 30,000 and 50,000 foreign
mercenaries working in Iraq, making them the second largest military force
there after the United States.
Kraehenbuehl said the worsening security situation was causing "overlapping
effects" of hardship for the civilian population, with medical care
deteriorating as doctors flee the country.
The Iraqi health ministry estimates that half of the country's doctors have
left, he said.
In addition, many injured people do not even seek out medical treatment as
they do not wish to leave their families for fear of either being kidnapped
en route or in hospital, or leaving their relatives in a vulnerable
situation.
"Much more has to be done" by all parties to improve the situation and
ensure that civilians' rights are respected, Kraehenbuehl said.
"Protecting Iraq's civilian population is a major priority and should be
everyone's priority," he added.
04/11/2007
Hvad skal vi med de utilpassede?
Af Erik Lau Christensen
Rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro har gjort spørgsmålet om, hvad vi skal med de
utilpassede i det moderne samfund, meget aktuelt.
Baggrunden for de krigs lignende tilstande er mangfoldige. Det mest iøjnefaldende er unge, som
udøver hærværk og afbrænder affaldscontainere.
Det er indlysende, at politiet må og skal gribe ind,
og det er vel også dybest set det, de unge provokerer for at opnå? Men der ligger jo meget mere
bagved. De unge havde en brugsret til Ungdomshuset, som de mistede gennem for
mig uigennemskuelige,
juridiske og økonomiske forvandlinger. Men kommunen opnåede det, som den
tilsyneladende ønskede, at slippe af med et problem.
Hvad var problemet? Jeg har aldrig været i Ungdomshuset på Nørrebro, men har besøgt Christiania
flere gange. Jeg formoder, der er fælles træk. Et nærliggende fællestræk er for mig at se, at både
Ungdomshuset og Christiania har været fristeder for utilpassede unge.
Hvad er utilpassede unge? Har de nogen ret til at modsætte sig tilpasning til samfundet? Har de
noget at give det samfund, som de nægter at indordne sig i?
Jeg har hverken uddannelse som psykolog eller socialrådgiver, ej heller antropolog. Men jeg mener
at kunne konstatere, at alle samfund har et større eller mindre problem med et mindretal af børn,
unge, voksne og ældre, som vælger at leve uden at tilpasse sig det samfund, som de mere eller
mindre er en del af. Det var også tilfældet i Tyskland i 1920erne
og 30erne.
En af disse
utilpassede hed Hermann Hesse. Han skrev i 1927 bogen "Steppeulven", som omhandler et
menneske, som repræsenterer nogle af de utilpassede. Han gjorde 6
år før Hitler kom til magten op
med de tendenser, som førte til en af verdenshistoriens største katastofer. Han skrev om sig selv,
tror jeg man må konstatere. Ikke sådan, at det er selvbiografisk, men temaer og problemstillinger
belyses ud fra personlige erfaringer.
Bogen var populær i 1970er
blandt unge, også i Danmark, men de problemstillinger, som først
bliver aktuelle midt i livet i
45-55
års alderen, har de unge næppe haft stor glæde af at læse om.
Når jeg nævner dette er det fordi jeg mener, at Hermann Hesse i bogen personligt har bidraget til
forståelsen for de skæve eksistensers uvurderlige betydning for et velfungerende samfund. Jeg må
blot beklage, at det virker som om den viden er forbeholdt ret få blandt de ansvarlige politikere.
Men det er jo ikke den lettest læste bog i verden!
Budskabet er ellers krystalklart: Det demokratiske, borgerlige samfund er dømt til at ødelægge
sig selv, men reddes af de utilpassede, som "har en dimension for meget".
Forklaringen er logisk: De veltilpassede borgere ser ingen behov for udvikling, så udviklingen må
komme fra utilpassede, som kæmper for de forandringer, som er nødvendige i samfundet.
Jeg tillader mig at forenkle kraftigt af pladshensyn, men opfordrer alle interesserede til at selv at
læse bogen for at få både dybde og bredde i forståelsen.
Disse postulater rejser en masse spørgsmål. Det første synes at være: "Hvad vil det sige at have en
dimension for meget?" Det giver forfatteren ikke entydig forklaring på, men antyder, at der er tale
om ansvarlighed på et højere plan, bevidsthed om livets evige værdier, som gør penge og magt
mindre betydningfulde.
Er det da sådan, at mennesker har forskellige egenskaber og bevidsthedshorisonter? Jeg er ikke i
tvivl!
Er det så også sådan, at flertallet drives af egocentriske behov, og nogle få har almenvellet og andres
behov tættere inde i deres bevidsthed, og derfor kan de agere uselvisk i kritiske situationer? Atter
må jeg ud fra mine erfaringer mene, at der er sådan.
Hvis et sådan barn eller en ung med "naturlig, uselviske tilbøjeligheder" tvinges til at tilpasse sig de
normer, som gælder i vores egocentrerede samfund, er det så ikke forståeligt, hvis det menneske
naturligt forsøger at undgå tilpasning på "det lavere niveau"?
Jeg mener også at kunne konstatere, at der er flere klare eksempler på modne mennesker i vores
samfund, som midtvejs i livet har besluttet sig til at ophøre med at indordne sig under de normer,
som et egocentreret samfund sætter, og arbejder på et bevidst højere plan. Jeg jeg mener også at
kunne se, at ikke så få af disse mennesker har "overlevet" på et fristed som Christiania eller
Ungdomshuset. Når jeg bruger udtrykket "overlevet" så mener jeg dermed, at fristedet har givet
personen et åndehul og en omgangskreds, som har gjort det muligt at undgå at knække sammen
under det pres, som de egoistiske samfundsnormer og medmennesker til stadighed lægger på enhver
"afviger".
Vi kan vel også konstatere, at de utilpassede i NaziTyskland
ikke have held til at forbedre deres
samfund, og det ikke gik meget bedre for de utilpassede i Sovjet Unionen, mens de danske
utilpassede frihedskæmperne
lykkedes
med at redde Danmarks renomme, men formentlig kun
fordi de fik massiv støtte fra England.
Hvad kan vi lære af det?
Hvad vi skal med de utilpassede?
1) Vi skal forstå, at de har kvaliteter, som vi har brug for i samfundet, og som vi ikke kan undvære.
2) Vi skal give dem "lebensraum" med helt andre kvaliteter, end dem, Nazisterne gav deres
afvigere.
3) Vi skal respektere forskellighed og dyrke den konstruktive uenighed, som er udviklingens
forudsætning og begyndelse.
4) Vi skal vælge militante konfliktløsningsmetoder fra. Det er alt for dyrt, både på kort sigt, men
især på langt sigt. Vi kan ikke knække alle, som ser anderledes på et eller andet.
5) Vi skal forstå den fundamentale forskel på et samfund, som bygger på frygt og deraf følgende
behov for at dominere, og et samfund som vores, som tidligere har bygget på tillid og deraf
følgende omsorg, og genfinde vores egne rødder inden
det er for sent.
Alle disse fem kan de utilpassede hjælpe vores samfund til at virkeliggøre, hvis
vi vil forstå at
bruge vores parlamentariske demokratiet lidt bedre.
 |
 |