Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 30. April 2005 / Time Line April 30, 2005

Version 3.0

30. April 2005, Maj 2005


04/30/2005
USA taber Vietnamkrigen, 1975.

04/30/2005
Danmarks Fredsråds generalforsamling
På Danmarks Fredsråds generalforsamling i Vanløse er der i weekenden vedtaget følgende udtalelse:
"Irak skal bestemme i eget hus - med støtte fra det internationale samfund".
Irak-krigen var klart i strid med folkeretten.
FN's medlemslande er bundet af FN-pagten, som forbyder krigshandlinger, undtagen i to veldefinerede tilfælde, nemlig når Sikkerhedsrådet beslutter militære skridt for at opretholde eller genoprette fred og sikkerhed, eller når der tale om selvforsvarshandlinger.
Den omstændighed, at enkelte lande forbeholdt sig ret til at starte krigen uden om Sikkerhedsrådet, er ikke alene i strid med folkeretten. Det har også betydet en splittelse og svækkelse af FN-systemet. Medlemmerne af koalitionen, heriblandt Danmark, har ansvaret for dette brud på folkeretten og for de skader, det har påført FN-systemet.
Den måde, Irak-krigen er blevet ført på, har også vist sig at være forfejlet. Den fredsskabende proces har været dårligt forberedt, og koalitionsstyrkernes forsøg på at nedkæmpe modstanden har kostet, og koster fortsat, mange menneskeliv.
Det er Danmarks Fredsråds opfattelse, at en stærkere rolle for FN vil være en forudsætning for fredsopbygning, for genopbygning af landet og indførelse af demokrati. Vi anbefaler derfor, at Danmark i FN's Sikkerhedsråd arbejder for, at der indgås en aftale mellem koalitionen og FN om en udfasning af koalitionens rolle i takt med, at FN i tæt samarbejde med landets myndigheder overtager kontrollen over både det militære og det civile område.
Danmarks Fredsråd foreslår, at Danmark i FN går i spidsen med at give tilsagn om betydelige økonomiske og humanitære bidrag til en kommende FN fredsmission til Irak, men det bør være udelukket, at Danmark eller andre medlemmer af koalitionen deltager med soldater i en sådan mission. Den danske regering bør derfor snarest trække sine soldater hjem fra Irak. Danmarks Fredsråd foreslår endvidere, at det irakiske civilsamfund støttes gennem et folk-til-folk- og NGO-samarbejde, og at Danmark arbejder aktivt for en gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (kvinder, fred og sikkerhed) i Irak.

04/30/2005

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen for april 2005

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page