Det danske Fredsakademi"Som De ser, ser De absolut ingenting!"- Den illustrerede krigserklæring Udenrigsminister Colin Powell har med stor overbevisning fremlagt sit materiale om Iraks mangel på afsløring af våbenlagre og våbenproduktion, og for mange står billeddokumentationen som et afgørende bevismateriale. Det indikeres blandt andet af udfaldet af den efterfølgende gennemførte meningsmåling herhjemme. Spørgsmålet er imidlertid hvad billederne i realiteten viser, sammenholdt med det Powell gerne vil have os til at se. På mange måder bringer fremlæggelsen minder frem fra en TV-avis fra engang i midten af 1960'erne. Det drejede sig om et indslag fra Sovjetunionen om en fejlslagen kartoffelhøst, hvor speakeren beskrev hvorledes en våd sommer havde spoleret kartoflerne, hvorfor butikkerne kun kunne fremvise små, usle og sygdomsbefængte produkter. Samtidig så man et klip (sandsynligvis arkivklip) hvor et større antal sække med store, flotte kartofler blev båret ind i et supermarked, og for øjnene af os hældt ud i supermarkedets kartoffelkasse. Dagen efter var alle imidlertid overbevist om at de med egne øjne havde set hvor ringe det stod til med kartoffelforsyningen. Selv om billederne opleves som en vigtig del af
fremlæggelsen, så er det Powells ord som i realiteten
har bragt budskabet, medens billedmaterialet blot har fungeret som
et sideløbende illustrationsmateriale eller staffage. Det
bliver klart når man kigger nærmere på de enkelte
billeder, og det kan anbefales ved selvsyn at tage et nærmere
kig på billedmaterialet. Den samlede præsentation
ligger tilgængelig på: Hvis vi tager udgangspunkt i disse 10 billeder og ser nærmere på enkelte af dem, først og fremmest dem som indeholder geografisk information, så startes med billede 2, der ifølge teksten viser en række lagerbunkers for blandt andet kemiske våben ved Taji, 30 km nord for Baghdad, det tidligere center for det irakiske missilprogram som blev ødelagt som følge af Kuwait-krigen. Billedet viser ifølge teksten en række bunkers, hvoraf tre mærket med rødt er beregnet for kemiske våben. Billedet nederst til venstre viser den ene af bunkerne den 10. november 2002 hvor man ser to forskellige køretøjer, dels et beregnet til fjernelse af forurening, og dels et sikkerhedskøretøj. Powell betegner disse køretøjer som "signature items" - kendetegn som kun karakteriserer bunkers med kemisk ammunition. Billedet til højre stammer fra den 22. december 2002, og på dette billede ser man ikke længere de tidligere nævnte køretøjer. Istedet kan man se FN-inspektørernes køretøjer. Eneste dokumentation på dette billede er tilstedeværelse af to køretøjer på billedet fra november som anføres ikke at eksistere på billedet fra december. Men for det første tillader billedkvaliteten ikke at man kan identificere køretøjerne. Det er rent gætteri hvad det måtte være for køretøjer. På oversigtsbilledet er med rødt afmærket tre bunkere som skulle være beregnet for kemisk ammunition. Hvorvidt det er tilfældet kan man selvfølgelig heller ikke se på selve billedet. Billedet dokumenterer således at der er en række bunkers, og at der ud for en af disse befandt sig to forskellige køretøjer den 10. november som ikke længere var tilstede den 22. december, hvor der istedet befinder sig nogle andre køretøjer. Der er en række forhold omkring billederne som yderligere vanskeliggør tolkningen. For det første er billedet fra den 22. december af klart ringere kvalitet end billedet fra november. Der er således mange detaljer som ikke kan skelnes på sidstnævnte billede. Samtidig er det meget vanskeligt at afgøre hvilken af de tre bunkere der vises på det forstørrede billede fra november. Billederne er for uskarpe til en præcis identifikation, og skal man prøve at foretage en identifikation ud fra vejsystemet ser det ud til at bunkeren med køretøjerne fra november kunne være den øverste af de tre rødmarkerede, medens dem der vises som "sanitized bunkers" fra den 22. december er de to nederste af de tre. Der er således mulighed for at det ikke er de samme bunkere der vises på detailbillederne fra hhv. november og december. Billede 3 viser ifølge teksten en fjernelse af missiler og sprænghoveder fra Al-Musayyib raketanlæg placeret 68 km syd for Baghdad. Powell brugte billedet som dokumentation for at man bevidst skjuler våben, idet en række lastbiler den 10. november var igang med at fjerne komponenter til ballistiske missiler inden våbeninspektion i området. Der er muligvis tale om beholdere til missiler og sprænghoveder, og en person med indsigt i våbenemballage vil muligvis med nogenlunde sikkerhed kunne afgøre hvad det præcis er. Men ud fra et enkelt billede er det umuligt at afgøre om det er noget der bliver læsset på lastbiler, eller om det er noget der bliver losset fra samme. Under alle omstændigheder vil det være oplagt for våbeninspektørerne at forfølge sagen, fordi man i dette tilfælde kan pege på at der skal redegøres for ihvertfald fire missilbeholdere og otte beholdere til sprænghoveder, eller på anden måde sandsynliggøre hvad det er der befinder sig på billedet. Som arbejdsredskab til inspektørerne er det fremragende, men som dokumentation er det ubrugeligt. Billede 4 viser ifølge teksten Amiriyah institut til fremstiling af serum og vaccine, beliggende nogle få kilometer vest for Baghdad. Ifølge Powell var der den 25. november 2002, to dage før våbeninspektionen besøgte stedet, tale om at adskillige køretøjer ("trucks") besøgte stedet. Powell karakteriserede stedet som et sted med relationer til fremstilling af biologiske våben, og at man observerede stedet både omhyggeligt og jævnligt, men at en sådan aktivitet med køretøjer kun sjældent forekom. I alt er der seks pile der udpeger køretøjer inde på virksomhedens grund, og herudover er der to køretøjer på vejen som ikke udpeges. Af køretøjerne er der kun én lastbil, medens de øvrige køretøjer er personbiler eller varebiler. På engelsk er begrebet "truck" neutralt på den måde at det kan dreje sig om køretøjer af meget forskellig størrelse. Set i forhold til kompleksets størrelse kan det i virkeligheden undre at der ikke er langt flere køretøjer. Men problemet med enkeltbilleder som dette er, at den "normal"-situation Powell henviser til ikke fremgår, og derfor kan man heller ikke sige om seks eller otte køretøjer er meget eller lidt. Og om køretøjerne så iøvrigt bringer eller fjerner produkter, mandskab, medarbejdernes frokost, en kasse kolaer eller hvad det måtte være, er det selvfølgelig umuligt at afgøre. Så igen er der ikke tale om en dokumentation. Billedet dokumenterer intet, vi har kun Powells - og i sidste ende det amerikanske militærs - ord for at situationen skulle være usædvanlig. Billede 5 viser ifølge teksten mobile våbenfabrikker. Powell henviste til en række informanter der anfører at Iraq mindst er i besiddelse af syv sådanne fabrikker monteret på lasbiler eller jernbanevogne. Desuden anførte han at man har udført tegningerne i USA baseret på informationer fra de nvænte kilder. Samtidig fremvistes en video - det indsatte billede nederst til højre - som skulle vise en testflyvning med et modificeret Mirage jetfly som er i gang med at udsprede 2.000 liter simuleret anthrax. Det er en nydelig tegning, og utvivlsomt et interessant produkt. Men ikke så meget som ét eneste konkret billede, så det kan lige så godt være det pure opspind som det kan være en realitet. Ganske kort tid efter man i 1980'erne begyndte at køre rundt med missiler på de vesttyske motorveje og tilsvarende i Rusland, bragte pressen ganske udmærkede billeder af samme, og man møder af og til russiske missiltransporter når de bliver kørt rundt på vejnettet på Kola-halvøen, så det er uforståeligt at de ikke forlængst skulle være fotograferet, hvis de altså findes. En interessant detalje er det iøvrigt, at Scott Ritter i et interview peger på at idéen til konstruktionen ikke stammer fra det amerikanske efterretningsvæsen, men var et tankeeksperiment som han og andre våbeninspektører havde gjort sig. Og når det gælder filmen med Mirage-flyet, så er det selvfølgelig rent gætteri at det skulle dreje sig om anthrax, men det passer fint ind i de skrækscenarier man gerne præsenterer for den amerikanske offentlighed. "Som det fremgår er kartoflerne i Rusland meget små og sygdomsbefængte ..." Billede 6 viser ifølge teksten det kemiske kompleks al-Musayyib, placeret 68 km syd for Baghdad. Powell pegede i sin præsentation på at et antal transportkøretøjer og et køretøj til dekontaminering blev observeret i maj måned 2002 - det øverste billede. Han nævnte endvidere at der i en række kilder havde været tale om borttransport af kemiske våben fra stedet på netop dette tidspunkt. To måneder senere - det nederste billede - havde der været foretaget en bortfjernelse af overjorden med bulldozere for at fjerne rester af eventuelle efterladenskaber. Det er helt rigtigt at der på det første billede ses fem køretøjer som ikke vises på det andet. Alle køretøjerne er tomme, og selv om der udpeges en gaffeltruck, så er der øjensynlig ikke stabler af olie- og kemikalietromler eller anden form for materiale gaffeltrucken kan transportere rundt, endsige er igang med at læsse på vognene. Der står noget der måske kan tolkes som kar eller beholdere på det øverste billede mellem de to lastbiler nederst til venstre, ligesom der er noget der kan tolkes som fordybninger ud for gaffeltrucken. Men på grund af stor forskel i opløselighed i billederne kan det være meget vanskeligt at afgøre om der er nogle detailforskelle mellem billederne. F.eks. er der både hjulspor og detaljer omkring nogle af strukturerne der afviger mellem billederne, men det er umuligt at afgøre om forskelle skyldes billedkvalitet eller reelt forekommende spor. Der udpeges en række felter som angives at være forandret på baggrund af fjernelse af jord, men tolkningen heraf afhænger af en række faktorer. For det første er gråtonen generelt lysere på det nederste billede, så man burde foretage en generel korrektion af gråtonen for at kunne tolke på den. Et andet spørgsmål er vegetationsforholdene, og et tredje fugtighedsforholdene. Hvis der f.eks. var vegetation på det øverste billede ville bortfjernelsen af vegetationen blotlægge jorden, og såfremt det drejer sig om tør jord eller sand ville gråtonen efter nogle dage være lysere. Er der ikke tale om vegetationsdække, og fjerner man en tør overjord, som på billedet vil være lys, kommer man ned til en mere fugtig underjord, som de første dage efter udgravningen vil være markant mørkere, og først efter en udtørringsperiode vil vende tilbage til det lysere niveau. Et farvebillede, og ikke mindst et infrarødt billede, ville på en anderledes præcis måde kunne give baggrund for en analyse, også selv om man måtte nøjes med en ringere rumlig opløselighed i billedet. Men det eneste præcise man kan sige billedet dokumenterer er, at der på ét tidspunkt befinder sig fem tomme køretøjer, medens de på et andet tidspunkt ikke længere befinder sig i området. Billede 8 viser ifølge teksten etableringen af et nyt testanlæg - Al Rafah - til missiler, beliggende ved Jurf Al Sakhar, godt 60 km vest for Baghdad. I henhold til Powell har Irak programmer løbende som sigter mod at producere ballistiske missiler med en rækkevidde på 1.000 km. Fotoet, som er dateret april 2002, viser at man har bygget en teststand som er større end noget man tidligere har haft, og ifølge Powell kan anvendes til langtrækkende missiler med en rækkevidde på 1.200 kilometer. Umiddelbart er størrelsesforskellen mellem det
ældre og det nyere anlæg klar. Men billedet giver i sig
selv ikke nogen mulighed for at afgøre om det drejer sig om
en ny eller gammel installation. Den kan ikke være helt ny,
for der er ingen spor af byggeaktiviteter omkring konstruktionen.
Ser man på nogle af de tidligere viste billeder, er der
markante spor i forbindelse med kørsel af lastbiler,
bulldozere m.m., men arealerne omkring den "nye" konstruktion er
helt uden sådanne spor. Der er transportspor til og fra
hovedkonstruktionen, og et enkelt spor langs med
udstødningskanalen, men det er det hele. Et par daterede
"før"-billeder ville kunne bruges til at dokumentere
opførelsestidspunktet, men sådanne fremlægges
ikke. Andre steder, Billede 9 er nok den mest groteske "dokumentation" af dem alle. Ifølge Powell handler det om Iraks løgne om udvikling af UAV'er - ubemandede fly. Han påpeger at sådanne små fly er velegnede til spredning af kemiske og biologiske våben, og at Irak har erklæret at deres UAV'er kun har en rækkevidde af 80 km. Men med billedet "dokumenterer" Powell at Irak er i besiddelse af fly som har gennemført flyvninger på 500 km på den anførte bane. Billedet viser en tilkørselsvej, en lufthavnsbygning/hangar og en landingsbane, og derudover er der optegnet en interessant bane hvor den angivne UAV skulle have fløjet 500 km. Skal man identificere et fly i den størrelsesorden som vist på det indsatte billede må man imidlertid have billedmateriale af en anderledes høj kvalitet. Som minimum en opløselighed på 1x1 meter for bare at identificere flyets form, og det viste billede har en opløselighed der maximalt ligger på omkring 20x20. Desuden må der tages billeder med jævne mellemrum for at kunne identificere flyets bane - hvis vi gætter på at flyet kan flyve med f.eks. 240 km/time svarer det til 4 kilometer pr. minut, og da udsvingene i den nederste del af banen ligger indenfor mindre end 1 mile skal der tages billede omkring hvert kvarte minut for at kunne bestemme banen. Da man påstår at flyet har fløjet 500 kilometer uden stop skal man kunne holde øje med flyet hvert 15. sekund i to timer, svarende til omkring 500 billeder der tages kontinuerligt. Kun en geostationær satellit vil kunne optage et større antal billeder, men i kraft af deres bane i 36.000 kilometers højde har ingen af dem har en billedopløselighed der kommer under nogle hundrede meter. Alle ikke-geostationære satelliter bevæger sig over jordoverfladen med en rimelig høj hastighed for ikke at falde ned, og f.eks. scanner ressourcesatelliter normalt kun en given overflade én gang under hver rotation, og med en ringere opløselighed end den viste. Så skal man ned på 1 meters opløselighed skal man op på adskilligt hundrede satellit for at løse opgaven. Eneste mulighed er et fly som bringes til at stå stille i to timer i passende højde over området medens det optager de 500 billeder. En helikopter ville kunne gøre det, men mon ikke Saddam og Co. ville have bemærket det? Spionfly som U2 og lignende ville også kunne tage billederne, men som bekendt kan de ikke stå stille i luften. Det er bestemt ikke udelukket at historien er rigtig - at man har de nævnte UAV'er der kan flyve 500 km, og at de har fløjet over den anførte bane. Men billedet har intet med dokumentation heraf at gøre. Det er en "kunsterisk" illustration af en situation som måske/måske ikke er en realitet, helt på linje med de smukke tegninger af de flytbare kemiske værksteder. Billede nr. 10 viser ifølge teksten en teorrist træningslejr, Khurmal. Powell anfører at billedet viser en træningslejr i nord-øst Irak som drives af et netværk af terrorister under ledelse af Abu Musab al-Zarqawi - en person som skulle være i samarbejde med Osama bin Laden. Ifølge Powell skulle man i bygningerne fremstille gift og eksplosiver. Ja, det kan godt være - det kan også være en feriekoloni for irakiske skolebørn, en virksomhed der producerer tørmælk, damesko, eller hvad man ellers har lyst til at digte ind i billedet. Fantasien er grænseløs, og bringer tankerne hen på en situation i 80'erne hvor en billedreportage i en større borgerlig avis dokumenterede hvorledes børn af fanger blev holdt i fangenskab, hvilket det slørede billede af børn i stribet tøj klart dokumenterede. Det viste sig senere at de glade børn var helt almindelige børnehavebørn som blot havde fået stribede badekåber på. Som billede kan det være interessant, men som dokumentation er det intet værd. Men oplysningerne kunne måske vise sig at være et godt udgangspunkt for våbenjægernes arbejde - hvis de ellers får lov til at gå dem efter i sømmene. Der er intet der tyder på at billederne er blevet manipulerede eller på anden måde bearbejdet med henblik på at fremme argumentationen. Man kunne muligvis forvente at Bush på slap line ville agere lige så amatøragtigt som Blair, og fremlægge anden- og tredjerangs materiale for offentligheden. Men Bush's rådgivere, herunder ikke mindst Powell, er selvfølgelig helt på det rene med hvad sådanne forsøg vil medføre, herunder klar over at de vil blive underkastet alle former for analyser, og derfor ikke interesseret i at blive konfronteret med afsløringer af den karakter Blair netop har været udsat for. Man siger at et billede siger mere end 1.000 ord, men i den givne situation er det i meget høj grad Powells mere end 1.000 ord der har givet indhold til billederne, mere end det er billederne der giver dybde og dokumentation til ordene. Det handler overhovedet ikke om en dokumentation i videnskabelig forstand, men om en illustreret tale hvor man bruger figurer, tegninger, grafer og andre former for illustrationer der kan give fremstillingen et passende skær af videnskabelig fundering, i det omfang det kan tjene formålet, nemlig den fremførte politik. Og når man øjensynlig ikke har noget bedre at stille op med, men samtidigt har bragt sig i en position hvor man gentagne gange har postuleret at kunne fremlægge sandhedsbevis for sine påstande, så må man bruge de smuler man ligger inde med på den bedst tænkelige måde. Der er flere af billederne som utvivlsomt kan bruges som udgangspunkt for den videre våbeninspektion, men et meget stort spørgsmål er, hvorfor USA ikke allerede for længe siden har givet dem de brugbare billeder? Der er intet "hemmeligt" i den måde billederne er fremkommet på, for det fremstår umiddelbart som både kendt og afprøvet teknologi der er involveret. Og mange af billederne viser sig i virkeligheden at fremlægge informationer som andre kilder allerede har "afsløret" (se den efterfølgende oversigt). Så uviljen til at dele informationerne med inspektørerne kan næsten ikke betyde andet end at man er fuldstændig klare over at materialet ikke bringer informationer der i realiteten kan dokumentere noget som helst, og derfor ikke rykker situationen i retning af den krig man har brug for! Relevant kildematerialeHele Powells præsentation findes på: Uddrag af præsentationen findes hos BBC på: I en rapport fra 2002 berøres problematikken, og der
vises billeder fra flere af de steder der fremhæves af
Powell: Redegørelsen fra Pentagon den 8. oktober 2002 om "DoD
Briefing on Iraqi Denial and Deception" ligger på: Desuden er der FAS' (Federation of American Scientists) oversigt
over Iraqi Special Weapons Facilities på: Oplysninger i relation til BBC billede 2 (Powell billede 12 og
13) om anlægget ved Taji findes på: Oplysninger i relation til BBC billede 3 (Powell billede 13)
vedrørende Al-Musayyib findes på: Oplysninger i relation til BBC billede 4 (Powell billede 15)
vedrørende Amiriyah vaccine institute findes på: En god diskussion om BBC billede 5 (Powell 21) som
vedrører den kunstneriske impression af de mobile
produktionsanlæg findes på: På BBC billede 5 findes et indset med et Mirage-fly som
findes beskrevet på: Oplysninger vedrørende BBC billede 6 (Powell 25 og 26)
vedrørende Chemicals at al-Musayyib findes på: Oplysninger vedrørende BBC billede 8 (Powell billede 35)
med new missile test stand findes mere velbeskrevet fra februar
2002 på: Desuden ligger oplysninger på: De viste oplysninger vedrørende BBC billede 9 (Powell
billede 36 og 37) om "The UAV lie" er ikke tidligere forelagt, men
der findes flere diskussioner om UAV problematikken, eksempelvis
på: I forbindelse med BBC Billede 10 Powell billede nr. 39) om
"Terrorist poison and explosives factory, Khurmal" findes en
udmærket og omfattende artikel om problematikken på
ICG-siden: Forfatteren er lektor i Geografi (herunder Remote Sensing, dvs. analyse af satellit- og flybilleder) ved Roskilde Universitetscenter. Kontaktoplysninger:Rasmus Ole Rasmussen Arbejdsadresse: Hjemadresse
|