Aage Staffe: Kun en tysker : Åbent brev
Generaldirektør Chr. Nissen
TV Byen
2860 Søborg
Kære Christian Nissen
Foranlediget af udsendelsen:
”Kun en tysker” i Danmarks Radios fjernsyn d. 8’ januar 2003 skal jeg anmode om Deres vurdering af udsendelsens kvalitet og karakter.
Er udsendelsen i overensstemmelse med god presseskik?
Efterlader udsendelsen et historisk eftermæle, der er krænkende for lægestanden, Danmark som nation og for Danmarks omdømme i udlandet?
Hvis udsendelsen er i strid med historiske kendsgerninger, er der da tale om historieforfalskning?
De bedes oplyse hvad De agter at gøre for at råde bod på den skete skade for at bevare Danmarks Radios ry og rygte.
Udsendelsen bragte udtalelse af propagandaminister in Das Dritte Reich, Joseph Göebbels op til overfladen.
Han har udtalt:
„Hemmeligheden ved propaganda er helt at gennemsyre den, som propagandaen skal nå, uden at han overhovedet bemærker det. Propaganda har en hensigt, men den skal skjules så klogt og virtuost, at den, den er møntet på, slet ikke bemærker det.“
Tillad mig at påpege punkter, der er overraskende i tråd med propagandaministerens udtalelse.
En tysk dame Dorthea Günther appellerer tårepersende til danskernes med- og skamfølelse ved at berette om alt det gruelige, de hadske danskere udsatte hende og hendes lidelsesfæller for. Hun måtte kigge ud gennem plankeværk, hun måtte ikke lege på gaden, og hun måtte ikke se Kong Christian d. X’ ende ride forbi.
Sandsynligvis er Schauspieler, Frau Günther ankommet til vort fælles fædreland marts-april 1945. Hvornår faldt kong Christian af hesten? Kom kongen senere til at ride? Har kongen på noget tidspunkt redet i en af Østerbros sidegader?
I udsendelsen berettes om de tørstende og sultende stakler, om dødelighed på grund af sult, hvilket bevises med en flygtnings beretning om børn, der i lejren vogtede mælkebøtters vækst, således, at bladene, når de engang i sommerens løb var store nok, kunne spises. Der havde eksempelvis ikke været vand i lejren. Råddent, maddikefyldt kød blev serveret.
Påstandene har næppe Göebbels ovf. omtalte virtuositet, men mange seere er dog hoppet på limpinden.
En tidligere modstandsmand Jørgen Folmer Hansen beretter som tidligere lejrleder om en kvinde, der føder på den bare mark.
Hvorfor får man ikke en forklaring på, hvorfor hun flygter fra sine menneskekærlige lidelsesfællers omsorg for at føde i ødemarken? Flugten kan næppe have været af frygt for danskes had.
Hvorfor, når man nu havde opsporet Jørgen Folmer Hansen, bad man ham ikke gøre rede for bespisningen af flygtningene? Det kunne være interessant at få interviewet til gennemsyn, da man fornemmer, at der er klippet og klistret, samt at man har undladt at få et fuldstændigt billede af situationen. Man fornemmer, at man kun har refereret, hvad der passede ind i udsendelsens dagsorden.
Metoden minder en del om: ”Hvornår holdt du op med at tæve din kone?
Om de sultende, misrøgtede, mishandlede flygtninge flg.:
Rationen var 1.800 kalorier iflg. engelske myndigheder pr. flygtning pr. dag. Dette påbud blev umiddelbart efter kapitulationen på initiativ af danske myndigheder øget til 2.000 pr. dag.
Min far, Vølker Johansen havde som chef for kompagni A-6 Ampa (modstandsgruppe) ansvaret for flygtningene, som var anbragt på skolen ved Sundet i Kbh., senere var han leder af flygtningelejren i badmintonhallerne i Pile Allé også i Kbh. Gentagne gange har jeg besøgt begge lejre, ingen af stederne var flygtningene på sultedødens rand, de fik mad, der hverken var rådden eller maddikefyldt, hver dag. Min far, halvtysker, modstandsmand, ville ikke på noget tidspunkt stiltiende have ansvar for nogen (uanset nationalitet, race eller religion), der sultede eller var på randen af sultedød.
Udsendelsen skildrer entydigt danskere som tyskerhadere, som fulde af hævntørst øgede staklernes pinsler. Hadet var der i den danske befolkning, ja vist, men det var ikke blindt. Burde billedet, og det er vel et rimeligt krav til Danmarks Radios kvalitative stade, ikke have været mere nuanceret?
Besættelsestidens historie er ikke kun et billede i sort og hvidt. Smudsigt - gråt burde nok være fremherskende.
Nuanceringen, havde uden den, (for at øge udsendelsens troværdighed) igen og igen fremhævede brug af arkiver, kunnet beskrives ved at orientere om den indsats, eksempelvis lederen af Danmarks største flygtningelejr på Kløvermarken på Amager ydede. Harald Nielsen havde været igennem tyske tugthuse m.m., men var som mange andre alligevel i stand til at skelne mellem nazister og almindelige, jævne tyske borgere.
Man fortier ganske to af hinanden tyske beretninger, der forklarer spædbørnsdødeligheden med, at de tyske mødre stopfodrede deres underernærede børn med fed kost (flødeskumskager m.m.).
Da jeg ikke er læge, kan jeg tillade mig at antage, at de lidelser, som flygtningene havde været udsat for på deres ugelange flugt, havde nedbrudt deres modstandskraft til minimum. For at give nutidens ungdom en forståelse af danskernes had, havde det været passende at berette om tyske flygtninge, der, medens de endnu var et herrefolk, strøede om sig med penge, og når det ikke slog til, fik assistance af bevæbnede tyske soldater, således at man i forretninger røvede de mere end sparsomme rationer for næsen af danske husmødre.
Dette udsagn stammer både fra danske, tyske kilder og øjenvidner.
Burde udsendelsen have redegjort for:
hvorfor de tyske myndigheder ikke valgte Sverige? Alt andet lige havde Sverige langt bedre muligheder for at yde kvalificeret hjælp, og desuden var distancerne væsentligt kortere.
Hvorfor slog man ikke fast.
at anbringelsen af flygtninge i det besatte Danmark var i strid med Folkeretten og en krigsforbrydelse.
at forhandlingerne mellem danske og tyske myndigheder fra 1944 og frem, ikke var forhandlinger mellem to ligestillede parter, al den stund den ene part holdt en afsikret revolver i nakken på den anden. Danske læger blev clearingmyrdet af tyske terrorkorps i bundter – 4 eksempelvis i Odense.
at danske læger mere end anstrengte sig allerede fra 1944 for under forhandlingerne med tyske myndigheder på at mindske danske koncentrationslejrfangers lidelser. Den klaprende skrivemaskines dokumentation af lægen Esther Ammundsens svigt af lægeløftet er antydningsvis forvanskende og ærekrænkende, al den stund ingen får mulighed for at tage til genmæle. Yderligere skal man være ret skarpsindig for i det viste glimt at kunne konstatere brevets datering. Nemlig marts 1945, altså på et tidspunkt, hvor den tyske, nazistiske terror kørte for fulde omdrejninger.
at tyske myndigheder frabad sig danske lægers assistance i nøje beskrevet omfang og med våbenmagt efter kapitulationen har modsat sig dansk hjælp. Med engelsk militærpoliti gennemsøgte jeg med mine grupper flere flygtningelejre og lazaretter i maj 1945. På Højdevangens skole, Irlandsvej Kbh., afvæbnede vi en vagt, der dagen før efter ordre havde truet og dermed afvist dansk kreds- eller embedslæge. Ved vor undersøgelse fandt vi blandt lemlæstede tyske soldater to krigsforbrydere, der var emballeret som de sårede soldater i lokumspapir, men med den forskel, at de ikke jamrede, at blod og materie ikke var trængt igennem emballagen. Da denne blev fjernet afsløredes, at der var tale om fremstående medlemmer af Waffen SS.
Jeg tilkaldte danske sundhedsmyndigheder og der blev aftalt, at man ville:
A: levere antibiotika, smertestillende midler og forbindstoffer. Om det senere er sket, kan jeg ikke dokumentere.
B: levere mandskab, som i samarbejde med tyskerne skulle hindre sygdomme i at brede sig fra pestbulen til den danske civilbefolkning. (I en garage havde vi fundet lig, amputerede lemmer akkompagneret til spyfluers lystige summen i sommervarmen.) Tyske flygtninges forbud mod at forlade lejrene var således en beskyttelse af den danske civilbefolkning og et forsøg på at finde frem til krigsforbrydere, hvorfor fortiede man også det?
Danmarks situation i marts 1945?
Ved unge i dag,
at ingen kendte krigens afslutning?
Man kalkulerede med risikoen for åben kamp mellem regulære tyske, engelske hærstyrker bistået af modstandsbevægelsen. Omkring 1.000 dræbte i befrielsesdagenes rus indikerer behovet for lægehjælp i tilfælde af krigshandlinger.
at de hvide busser, som hjembragte fanger fra dødslejrene, førte flertallet af fanger til Sverige. Hvorfor fortiede man det?
at danske sygehuses forfatning i 1945 var elendig? Udsendelsen forbigår ganske og får med slet skjult dagsorden seerne til at tro, at sygehusvæsenet og dets hjælpemidler havde samme kapacitet og kvalitet som i dag.
Hvor mange af de flygtninge, der ankom til Danmark, var døende og i en sådan forfatning at selv et moderne hospitalsvæsen ikke kunne redde deres liv?
I udsendelsen deltager en læge, man må formode, at hendes kvalifikationer ville række til en sådan vurdering.
De tyske flygtninge var ikke inviteret. Herom vidner:
Bopa (modstandsgruppe) sprænger Langebro i København for at spærre beslaglagte danske fragtskibe inde. Ampa (modstandsgruppe) sænker skib i havneløbet. Bopa fører i samarbejde med bjærgningsselskaber flertallet af danske bugser og slæbebåde til Sverige,
at ingen af de beslaglagte bygninger havde de nødvendige faciliteter, burde ikke kunne undre, endsige overraske, men selv lejren på Lolland må dog formodes at have haft vand, således at den fremførte påstand om, at flygtningene sultede og tørstede, må tages med en pose salt.
Udsendelsen forbigår helt det kæmpemæssige byggeri af huse og den forholdsvis hurtige udskiftning af inventar. Senge for halm. Motivet var dog primært at mindske sygelighed og smittefare (lus).
Udsendelsen og dens aktører lægger nærmest op til,
at vi danske i dag skamfuldt skal undskylde, at da det behagede 240.000 Wehrmachtsangehörige at aflægge os et uinviteret, besøg incl. Gratis kost og logi, at vi da ikke havde et tilsvarende antal hotel og pensionatspladser med tip top moderne faciliteter parat.
at Danmark kunne bygge og oprette byer med huse i det omfang, Danmark gjorde, var en præstation, som skal ses på baggrund af et folk, der var mere end forarmet efter fem års udplyndring og som selv manglede basale livsfornødenheder. Denne præstation kunne let have været anskueliggjort ved at vise oversigtsplaner over de større flygtningelejre, der blev bygget.
Hvorfor sammenlignede man ikke den behandling tyskere fik i Danmark med den, de fik i andre af Europas besatte lande?
Hvorfor har man ikke ført et eneste tysk vidne, der var taknemmelig for den danske behandling? Sådanne har tidligere været fremme i medierne og havde sandsynligvis uden større besvær kunnet fremskaffes.
Hvorfor oplyste man ikke, hvad Tyskland har betalt for gæsteopholdet? Kun få danske tør udtrykke for løverne, at her var tale om nassen af enorme dimensioner.
I det antifascistiske tidsskrift Håndslag nr.5/2002 findes dokumentation af forhandlingerne mellem danske og tyske myndigheder, hvorfor har man ikke brugt den? Burde professionelle selv uden bistand have fundet behørig dokumentation for alle de fremførte påstande og fortielser, da man har haft fri adgang til arkiverne?
Har udsendelsens aktører bevidst, fortiet, forvansket og fordrejet kendsgerninger og dermed givet omverdenen et falsk billede af danskes humanitære indsats til skade for vort omdømme?
Havde udsendelsen været bedre tjent med et pacifistisk udgangspunkt og med et udsagn, som:
vold avler vold (nazisme er voldsdyrkelse)
vold udelukker næstekærlighed og forsoning
krig er en forbrydelse
krige har kun tabere
Med disse udsagn som udgangspunkt havde det været forholdsvis omkostningsfrit at fremstille en krigs vanvid og en krigs ofre.
Med fredelige og venlige hilsner
Aage Staffe
Præstemarksvej 9
4040 Jyllinge
 |
 |