Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 1. April 1998 / Time Line April 1, 1998

Version 3.0

Marts 1998, 2. April 1998


04/01/1998
Fredsmuseet i Bradford godkendes som det første fredsmuseum i Storbritannien, skriver Friends of the peace Museum 98:1.

04/01/1998
Chefen for Politiets Efterretningstjeneste, Birgitte Stampe, udsender rapport om Anders Nørgaard-sagen: “Redegørelse vedrørende dele af PET's virksomhed”. Samtidig udsender justitsminister Frank Jensen en pressemeddelelse om sagen.
PET erkender i redegørelsen, at man overvågede venstrefløjspartier, bl.a. Socialistisk Arbejderparti (SAP) i 80'erne - herunder anvendte man også den mand, der for et par uger siden stod frem og fortalte, at han havde infiltreret SAP og nogle århusianske aktivistgrupper. PET bekræfter også Frede Farmand's beretning om, at han på PETs vegne optog et offentligt møde i Århus i november 1996, som handlede om situationen blandt kurdere i Tyrkiet. Der blev aldrig foretaget udskrifter af båndene eller taget kopier, før de blev slettet, siger redegørelsen. Derimod afviser PET, at man modtog forhåndsoplysninger om et bombeattentat mod Internationale Socialister eller andre venstrefløjsorganisationer, således som Frede Farmand også hævder, han har videregivet. De partier, der blev overvåget var bl.a. Socialistisk Arbejderparti (SAP), Danmarks Kommunistiske Parti, VS og SF. Dertil kom dele af fagbevægelsen. PET skriver, at alt blev gjort med justitsministernes vidende og godkendelse, og derfor var lovlig.
Justitsminister Frank Jensen skriver i en pressemeddelelse på baggrund af redegørelsen at: ƿRedegørelsen er præget af betydelig åbenhed, og den fremlægger en række oplysninger og interne retningslinier, som hidtil har været hemmelige.ƿ Han mener desuden, at ƿredegørelsen ikke giver anledning til at sætte væsentlige spørgsmålstegn ved PET's virksomhed.ǀ Til DR-TVA siger han, at tiderne var en anden dengang - med kold krig. Nu er situationen anderledes, og derfor er regeringen parat til at diskuteret en skærpet, demokratisk kontrol. SF og Enhedslisten kræver imidlertid en uafhænging undersøgelse af hele PETs virksomhed - ligesom der har været gennemført i Norge. Men det afviser regeringen og den borgerlige opposition.
Tidligere justitsminister Ole Espersen afviser på det bestemteste, at han - som redegørelsen hævder - tillod brugen af den omtalte civile agent mod SAP.

04/01/1998
Finlands militærudgifter
De finske militærudgifter har oversteget den magiske grænse på 10 mia. finske mark (1 mark = 1,26 kr.), som længe har været anset som en absolut grænse for størrelsen af de finske militærudgifter. Årsagen til de øgede finske militærudgifter kommer af, at materielanskaffelserne hele tiden er vokset, samtidigt med en uvilje i militæret mod at spare andre steder, for eksempel i antallet af stampersonel. I løbet af de seneste år, har det specielt været købet af 64 engelske Hornet-fly, som har belastet budgettet. Den finske Rigsdag gav oprindelig regeringen en fuldmagt på 9,5 mia. mark, som dog ikke slog til, så der måtte bevilliges yderligere beløb. Alt i alt har den finske regering fået fuldmagter til køb af Hornet-fly for 13,9 mia. mark.
Nu vil den finske regering købe 30 militære transport-helikoptere og 10-15 angrebshelikoptere og har bedt om bevillinger til at begynde med på 4 mia. mark. Anledningen til købet kan være at købe sig til et NATO-medlemsskab, skriver Laura Lodenius fra det finske Fredsförbundet i Fredsposten nr. 1. 1998.

04/01/1998

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen for april 1998

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page