Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 19. Oktober 1997 / Time Line October 19, 1997

Version 3.5

18. Oktober 1997, 20. Oktober 1997


10/19/1997
DR2 sender anden del af dokumentarprogrammet Israel først, hvori det afsløres, hvordan den israelske efterretningstjeneste Mossad operede i Norge, med hjælp af bl. a. Haakon Lie fra Arbeiderpartiet, og hvordan israelerne anvendte Norge til at skaffe sig atomvåben.

10/19/1997
Milliardær giver penge til nedrustning
Den amerikanske milliardær George Soros vil støtte Rusland med 1 milliard kroner hvert af de næste tre år. Pengene skal forbedre sundhedssystemet og beløbet overstiger langt den amerikanske regerings støtte. Soros har tidligere finansieret omskolingen af 50.000 soldater til civile jobs i Ukraine og et tilsvarende program skal nu startes i Rusland, skriver Århuus Stiftstidende.

10/19/1997
Soldat skrubbet med stålbørste
Flere end 70 britiske soldater har anlagt sag mod det britiske forsvarsministerium, fordi de mener at have lidt overlast efter bizarre optagelsesritualer i den britiske hær. Blandt sagerne er en 21-årig mand, der fik smadret munden og kæben ved sin indtræden i Prince of Wales-regimentet og måtte tilbringe tre måneder på et hospital. Han blev mishandlet af syv menige og officerer, er nu under psykiatrisk behandling og lever af invalidepension. Andre er blevet dyppet i kar med blegemiddel og skrubbet med stålbørster - og en rekrut i marinen hævder at være blevet seksuelt misbrugt af sine kolleger oplyser Århuus Stiftstidende 201097)

10/19/1997
Dansk militærudstyr i fri handel
Det danske forsvars uniformer, hjelme og andet militærudstyr kan åbent købes splinternyt i mindst en forretning herhjemme. Hærens Materielkommando er chokeret over salget af de nye militærgenstande, fordi alt udstyr i forsvaret er underlagt stor sikkerhed. For netop at undgå misbrug af uniformer er camouflagemønsteret blandt andet beskyttet mod kopiering. For de ansatte i forsvaret er det strengt ulovligt at sælge uniformsgenstande. Kilder i forsvaret peger på, at kampuniformerne og andet udstyr formentlig er stjålet af ansatte på kasernerne, skriver Fyens Stiftstidende.

10/19/1997

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen for oktober 1997

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page