Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 9. december
1997 / Time Line December 9, 1997
Version 3.5
8. December 1997, 10. December 1997
12/09/1997
Sverige vil droppe kystforsvaret
En russisk invasion er så usandsynlig, at Sverige nu
gør klar til at nedlægge kystforsvaret. Det er
meldingen fra chefen for det svenske forsvars strategiafdeling, der
mener at beslutningen kan træffes inden for det kommende
år. Sverige vil så fjerne kystartilleri,
søminer, ubåde og de omfattende installationer, der er
sprængt ind i huler i grundfjeldet, skriver
Jyllands-Posten.
12/09/1997
Rusland alligevel mod miner
Rusland er klar til "inden for rimelig fremtid" at tilslutte sig
den internationale traktat, der forbyder antipersonelle landminer.
Traktaten vil blive underskrevet inden for den nærmeste
fremtid, når Rusland har fået ændret
landminefelterne ved atomkratværker og militære
installationer, oplyser Politiken.
12/09/1997
USA retter
atomraketter mod Kina
Præsident Clinton har udstedt et nyt direktiv, der
ophæver Ronald Reagans gamle ordre om, at USA skal være i stand til
at vinde en global atomkrig. Det frigør raketter, der nu i
stedet rettes mod endnu flere mål i Kina. Samtidig
åbner den nye instruks for, at atomtruslen skal bruges mod
fjender, der anvender kemiske eller biologiske våben - som
det skete under Golfkrigen, meddeler Jyllands-Posten.
12/09/1997
Top
Send
kommentar, email
eller søg i Fredsakademiet.dk
|