Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 20. Mars 1996 / Time Line March 20, 1996

Version 3.5

19. Mars 1996, 21. Mars 1996


03/20/1996
I en skriftlig redegørelse af 29. juni 1995 fra regeringen til Folketinget om visse aspekter af Thule-sagen oplyses, at man i Udenrigsministeriets akter på denne sag, som vedrører dansk atompolitik m.h.t. spørgsmålet om stationering af atomvåben i Grønland, havde fundet et højt klassificeret og personligt brev af 18. november 1957 fra dav. stats- og udenrigsminister H.C. Hansen til USA's ambassadør i Danmark. Brevet var et svar på ambassadørens henvendelse af 13. november 1957 om, hvorvidt Danmark ønskede at blive orienteret, før USA eventuelt besluttede at oplagre atomvåben i Grønland.
I sit brev tog H.C. Hansen til efterretning, at USA fortolkede den dansk-amerikanske aftale af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland således, at den gav USA mulighed for oplagring af atomvåben i Grønland.
Regeringen konkluderede i redegørelsen, at USA med fuld ret kunne opfatte H.C. Hansens tilkendegivelser som en bemyndigelse til, at oplagring af atomvåben i Thule i Grønland kunne finde sted.
Kilde: Beretning om undersøgelsen af regeringens håndtering af Thule-sagen.
Nr 3 1995-96, 1. samling. / : Afgivet af Undersøgelsesgruppen vedr. Thule-sagen , Det Udenrigspolitiske Nævn.
- https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105461

03/20/1996

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen for 1996

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page