Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 1. Oktober
1992 / Time Line October 1, 1992
Version 3.5
September 1992,
2. Oktober 1992
10/01/1992
FE
Jørgen Otto Hjort udnævnes til chef for Forsvarets
Efterretningstjeneste og udnævnes samtidig til
generalmajor.
10/01/1992
Synspunkt
Sig det, som det er
Af: Judith
Winther
Hvad ville der ske, hvis man sagde det rent ud: der er ikke noget
at gøre i det forhenværende Jugoslavien.
Krige kan ikke stoppes med magt. Selv de, der mest højlydt
har krævet en militær indsats mod krigen, er ved at
forstumme nu. Alle ved, at konsekvenserne af en sådan indsats
vil være uoverskuelige, at det videre forløb vil
unddrage sig enhver kontrol, og at resultatet vil kunne føre
til forhold for civilbefolkningen, der bliver endnu værre,
end de allerede er i dag. Men endnu tales der fra tid til anden om
muligheden for en sådan indsats som en realistisk udvej.
Våbenhvileaftalernes antal er det vist kun
udenrigsministeriernes embedsmænd, der har rede på. Nye
forhandlinger påbegyndes til stadighed, men endnu har ingen
våbenhvile holdt meget mere end et døgn. I
virkeligheden er det sådan, at den dag, det lykkes for en
forhandling eller en eventuel militærindsats at stoppe
krigen, ville den være stoppet alligevel.
Selv nødhjælpsforsyninger når kun en lille del
af de mennesker, der har hårdt brug for dem. Hjælpes
skal selvfølgelig alle, der kan hjælpes, men vi skal
ikke gøre os nogen illusioner om
nødhjælpsforsyningernes effektivitet. Derimod tjener
de det 'udmærkede' formål, at vi føler os
beroligede. Der bliver dog gjort noget. Og imens optrappes antallet
af soldater, der bliver sendt ud for at beskytte
nødhjælpsforsyningerne. I virkeligheden sker der
hermed en farlig glidning i retning af en ikke-planlagt
militær involvering, og det sker tilmed, uden at vi samtidig
har eller kan få nogen sikkerhed for, at
nødhjælpsforsyningerne øges eller blot
når deres mål.
Sandheden er, at krigen i Jugoslavien, som ingen gjorde noget for
at standse, mens det endnu havde været muligt, kan bruges til
at demonstrere behovet for en fortsat militær opbygning.
Hvis vi ikke siger disse ting rent ud, men bliver ved med at
nøjes med at kræve, at der gøres noget, og
dermed lade, som om der kan gøres noget, vil enhver indsats
for at hindre, at krige overhovedet opstår, forblive
halvhjertet og lige så fuld af modsigelser og inkonsekvens,
som indsatsen over for Jugoslavien var på et tidligt stadium
af konflikten.
Man vil fra officiel side med beklagelse henvise til de
økonomiske omkostninger ved en tidlig og tilstrækkelig
indsats imod en eventuel krig. Som om udgifterne til at hindre en
krig nogensinde ville kunne måle sig med en krigs
omkostninger. Man taler fra officiel side om hensynet til andre
landes suverænitet, men det man tænker på er
udelukkende magthaverens/havernes frie dispositionsret, ikke
befolkningens behov. Man beklager fra officiel side krige og alt,
hvad dermed følger, men man vil intet gøre for at
standse en af krigenes mest uundværlige forudsætninger:
våbenudvikling, våbenspredning og våbenhandel.
For man ønsker ikke at give afkald på egne
våben. De skal jo bruges til at stoppe kommende krige
med.
Kilde: Argument, 1992:4 s. 32.
10/01/1992
Top
Send
kommentar, email
eller søg i Fredsakademiet.dk
|