Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 1. juni 1992 / Time Line June 1, 1992

Maj 1992, 2. juni 1992

06/??/1992
Broken arrow
Eksplosion på en russisk atomubåd der er til reperation ved Kolahalvøen, skriver Politiken 15/08/2000.

06/??/1992
Dagsorden for fred
FNs generalsekretær, Boutros Boutros Ghali, fremsætter forslaget om Agenda for Peace, idet han fremhæver, at FNs fredsbevarende operationer måtte gøres mere effektiv og mindre ad hoc. Agenda for Peace, Dagsorden for Fred, fører i 1993 til dannelsen af systemet med multinationale beredskabsstyrker, UN Stand-by Forces Arrangements System.

06/01/1992
Fæstning Europa
Det nye Europa skal have en fælles forsvarspolitik, siges det.
Af: Judith Winter
Men hvad er det "nye Europa"? Går det fra Atlanten til Oder-Neisse, til Volga eller til Ural, eller går det fra Vancouver til Vladivostok? Eller er det "nye Europa" stadig identisk med det gamle EF's velstående lande i en eller anden form for forbund med USA?
Men hvad det "nye Europa" så er, så har det tilpasset og transforme-ret sit kollektive forsvarsberedskab i forhold til tidens trusler, hvad de så er. Vi lever i en usikker tid, siges der. Der hersker usikkerhed om truslernes art. Fra een klar trussel har vi nu fået mange og diffuse trusler: nationalisme, racisme, nyfascisme i Europa og fra den "tredje verden", truslen mod vor forsyningssikkerhed og vor økonomiske stabilitet, for slet ikke at tale om skræmmebilledet med millioner af flygtninge, der er parat til at oversvømme Europa.
Til at forsvare Europa mod disse trusler har vi en række sikkerhedspolitiske organisationer. Hvilke skal Danmark støtte? Skal Danmark med i Vestunionen, støtte at EF får egen hær og forsvarspolitik, eller skal vi hellere satse på CSCE? Bare rolig. No problems.
De militære myndigheder har for længst erkendt vort dilemma og bestemt sig for at hjælpe os. NATO bliver politisk, CSCE militært, og begge stiller sig til rådighed for EF, der støtter sig på Vestunionen. Det eneste uløste problem lader til at være, hvem der skal have den be-sluttende myndighed. Men da det er de samme forsvars- og udenrigsministre, der sidder i alle organisationerne, skulle problemerne være til at løse. Men - Ordnung muss sein. Formaliteterne skal være i orden.
Dette konglomerat af sikkerhedsorganisationer har fået en ny styrkestruktur udformet af NATO: Ho-vedforsvarsstyrken (med multina-tionale korps) bliver kernetropperne, Reaktionsstyrken (nationale og multinationale) er parat til omgående og hurtig indsats nårsomhelst og hvorsomhelst. Og forstærk-ningsstyrker, der venter i baggrunden og om nødvendigt kan sættes ind for at afgøre udfaldet.
"Det erkendes tillige, at kernevåben i en overskuelig fremtid har en essentiel rolle i en strategi, der har til formål at bevare freden", siger NATO. Det kan dog være noget svært at se, hvordan de nævnte trusler - eller problemer - kan løses med de nævnte styrkestrukturer: hovedstyrker, reaktionsstyrker, forstærkningsstyrker samt atomvåben.
Da NATO-alliancen formulerede sit nye strategiske koncept ved topmødet i Rom, november 1991, fastslog stats- og regeringscheferne i deres communiqué, at "Risici mod de allieredes styrker næppe vil være resultat af kalkuleret aggression mod de allieredes territorier, men snarere skyldes de negative konsekvenser af ustabilitet, der kan opstå som følge af økonomiske, sociale og politiske vanskeligheder".
Jamen, var det så ikke mere effektivt at bruge lidt flere af forsvars-milliarderne (370.912.000.000.000 $ til NATO alene i 1989) til at løse nogle af disse økonomiske, sociale og politiske vanskeligheder med?
Også Schweiz overvejer at tilslutte sig Fæstning Europa. Heller ikke i Alpelandet er alle imidlertid lige glade for tanken. Kilde: Fred og frihed nr. 2 1992.

06/01/1992

Top