Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 1. februar 1992 / Time Line February 1, 1992
Version 3.503/01/1992
Bosniens muslimer og kroater stemmer for uafhængighed i en
folkeafstemning der boykottes af serberne.
03/01/1992
Historieforfalskning...
I fred og frihed nr. 4.91 skrev Judith Winther bl.a.
følgende: For øjeblikket er alle, fra Information til
Jyllands-Posten til EF-parlamentet, begyndt at tale om, at CSCE
må gives militære muligheder, så den kan gribe
fredsbevarende ind. Nøjagtig som alle, fra Gert Petersen og
til præsident Bush, nu fremhæver artikel 51 i FN-pagten
om retten til individuelt og kollektivt selvforsvar, som det
FN drejer sig om, og ikke åbningsordene, der siger, at FN er
fast besluttet på at frelse kommende generationer fra
krigens svøbe". Det har affødt en kommentar fra
Gert Petersen MF, som vi herefter bringer i uddrag.
Endvidere bringer vi Judith Winters svar.
Gert Petersen:
Det er ufrugtbart at arbejde for fred ved hjælp af citatfusk
og historieforfalskning.
Judith Winther slår mig (dec. 91) i hartkorn med Bush for at
have fremhævet FN-pagtens art 51 om "retten til individuelt
og kollektivt selvforsvar". Jeg mindes ikke at have nævnt den
artikel. I min bog om en ny verdensorden (som jeg glæder mig
til at se anmeldt i Fred og Frihed (- nu også IKKEVOLD,
red.)) beskæftiger jeg mig meget med en reform af FN-pagten,
men kommer overhovedet ikke ind på art 51 (som jo afspejler
en af livets kendsgerninger - hvem kunne have fået
vietnamesere eller afghanere til at vende den anden kind til?).
Derimod er jeg meget optaget af artiklerne 43-47 om FNs ret, som
organisation til at gribe ind mod aggression, i alleryderste
fald med væbnet magt (jeg vil have det gjort vanskeligere end
det formelt er idag). Men Bush har modsat sig, at disse artikler,
der har ligget "døde" siden 1945, får nogen realitet,
hverken i den nuværende eller i anden form.
Her er altså tale om citatfusk.
Så til historieforfalskningen. Judith Winther citerer fra
FN-pagtens præambel (åbningsord), at FN vil "frelse
kommende generationer fra krigens svøbe". Samme
åbningsord siger imidlertid også noget om, hvordan FN
vil opnå dette mål ("... og med disse formål for
øje ..."), og det skal gøres bl.a. ved "at sikre ...
at væbnet magt ikke vil blive anvendt undtagen i fælles
interesse". Ifølge pagten - også dens åbningsord
- anses væbnet magt for acceptabel under ganske særlige
omstændigheder, "fælles interesse".
Man kan mene, at FN burde være grundlagt som en pacifistisk
organisation. Men at påstå, at den blev det, er ren
historieforfalskning. Hvad formål skal det tjene?
Gert Petersen, MF
Judith Winter (uddrag):
Citatfusk og historieforfalskning, det er store ord.
Jeg citerer ikke nogen bøger eller artikler af dig. Jeg
bygger på en udtalelse du kom med ved et offentligt
møde om Irakkrigen i februar måned 1991 i
Ahlefeldts-gades medborgerhus, arrangeret af Gimle 88 og
International Liga for Fred og Frihed m.fl. Jeg har sagt, at
måden FN var blevet brugt i forbindelse med Irakkrigen var
imod ånden i FN-pagten, som den er udtrykt bl.a. i Pagtens
indledning. Dertil svarede du med stort eftertryk og til både
min og mange andres forbløffelse, at FN-pagten udtrykkeligt
åbner mulighed for militær indgriben. Du nævnte
ikke, hvilken artikel du talte om, og jeg beklager, at jeg
fejlagtigt troede, at det var art. 51, der er den artikel man
naturligt tænker på i den forbindelse.
Når også folk som du begynder at forsvare
militære løsninger i almindelighed fra FNs side,
så bliver man skuffet, og så er der fare på
færde.
Dertil kommer, at siden FN-pagten blev skrevet for knap 50 år
siden er der sket betydelige ændringer i mentalitet og
holdning. Sandsynligvis netop på grund af FN's eksistens. Jeg
er ikke sikker på, at de pågældende artikler
ville blive udformet på samme måde, hvis de blev
skrevet idag. Det er vel også din mening, når du
arbejder med forslag til ændringer af dem.
Magt og magtmennesker fortsætter deres spil - det vil de
altid gøre. Men den internationale fordømmelse af
magtmisbrug er også vokset. Ironisk nok lige det, der meget
raffineret blev brugt som begrundelse for en militær
løsning af Irak-problemet. Men kravet om fredelige
løsninger er også vokset. I en diskussion om
Irak-krigen virker det derfor så meget mere mærkeligt
netop at slå FN's accept af krigsførelse "i
fælles interesse" frem.
Judith Winther
Kilde: Fred og Frihed nr. 1 1992.
 |
 |