Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 21. Oktober
1982 / Time Line October 21, 1982
Version 3.5
20. Oktober 1982, 22. Oktober 1982
10/21/1982
Fælles sikkerhed
Af Judith
Winther
I december 1980 begyndte Palme-kommissionen (ICD-SI) at udarbejde
en rapport om nedrustningsmuligheder-ne forud for FNs særlige
nedrustningssamling i 1982. Kommissionen blev til på
initiativ af Olof Palme som en logisk opfølgning af Brandt-
rapporten om nord-syd problemerne.
Kommissionen kom til at bestå af fremtrædende
repræsentanter for regeringskredse fra både Nord og Syd
og Øst og Vest. Selv om mange af de forslag
Palmekommissionen stiller, er blevet endevendt 117 gange før
i andre kommissioner og under forhandlinger, så peger den
også på nye muligheder og realistiske veje til at komme
videre.
Hovedtanken »vor fælles sikkerhed« er vigtig. Vi
kan kun overleve sammen, og skal vi løse interessekonflikter
må vi gøre det i samarbejde og ikke gennem
konfrontation. I atomalderen kan krig ikke længere være
et politisk instrument, og en doktrin for fælles sikkerhed
må afløse den nuværende tro på
våbnenes afskrækkelseseffekt.
Nyt er også forslaget om en atomvåbenfri slagmarkszone
i Centraleuropa. Tanken er, at en sådan zone mellem NATO og
Warszawapagten vil mindske faren for at en væbnet konflikt
udvikler sig til en atomkrig. Forslaget er værdifuldt, fordi
det vil kunne mindske spændingen i det mest oprustede
område i verden. På den anden side må man
også være klar over, at det stemmer godt overens med en
tendens i militærstrategierne til at lægge
større vægt på mellemdistancevå-ben. En
atomvåbenfri slagmarkszone i Centraleuropa kan derfor aldrig
være andet end et første tillidsskabende skridt. Den
kan ikke i sig selv være et slutmål.
For at styrke FNs fredsbevarende arbejde foreslår
kommissionen at oprette regionale organer til at løse lokale
interessemodsætninger.
Rapporten slutter med en liste over de forslag, kommissionen
anbefaler at gennemføre dels i den nærmeste fremtid og
dels på lidt længere sigt. Gemensam säkerhet, ett
program for nedrustning. Rapporten fra den uafhængige
kommission for nedrustnings- og sikkerhedsspørgsmål
under ledelse af Olof Palme, Stockholm, Tidens Forlag, 1982, 236
s.
Kilde: Forsvar, nr. 8/9, 1982.
10/21/1982
Top
Send
kommentar, email
eller søg i Fredsakademiet.dk
|