Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 19. november 1980 / Timeline November 19, 1980

Version 3.5

18. November 1980, 20. November 1980


11/19/1980
Frit Danmarks generalforsamling
På FD's generalforsamling d. 19. nov. blev det enstemmigt besluttet at fortsætte udgivelsen af bladet — man anså den information som bladet står for som mere nødvendig end nogensinde.
I forlængelse af dette vedtog man følgende:
At støtte alle igangværende bestræbelser, der sigter på at forhindre en udbygning af depoter for svært amerikansk krigsmateriel og etablering af faciliteter til modtagelse af amerikanske og andre fremmede tropper på dansk grund.
Vi er imod voksende militærudgifter, som vil vanskeliggøre at den afbrudte ned-rustningsproces atter kommer igang. Alt må sættes ind for at forhindre, at Danmark bliver offentligt atombombemål.
(Ovenstående blev udsendt af Ritzaus Bureau. Vi henviser iøvrigt til lederen, side 1).
Frit Danmark, Nato og fredspolitik
På Frit Danmarks generalforsamling 19. nov. var der enighed om, at man ved den givne lejlighed ønskede at understrege den holdning til militær- og krigsforberedelser, som er vores, og som udviklingen nu har medført bliver mere og mere påkrævet. Man vedtog en udtalelse, hvori det hed, at man „støttede alle igangværende bestræbelser, der sigter på at forhindre en udbygning af depoter for svært amerikansk krigsmateriel og etablering af faciliteter til modtagelse af amerikanske og andre fremmede tropper på dansk grund,,. Videre: „Vi er imod voksende militærudgifter, som vil vanskeliggøre at den afbrudte nedrustningsproces atter kom igang.
Alt må sættes ind for at forhindre, at Danmark bliver oplagt atombombemål".
Denne meddelelse blev udsendt af Ritzaus Bureau og er ad denne vej kommet venstreavisen „Horsens Folkeblad" i hænde - med det resultat, at bladets redaktør, Erling Brøndum, der var forsvarsminister i Hartlings ministerium 73-75 ilede med (21.11.) at begå denne ledende artikel, der hed FRIT DANMARK. Sådan stod der:
„Bladet Frit Danmark er ukendt af de unge. Men engang var det landets største frie avis, efterspurgt og elsket overalt. Det var under krigen 1940-45, hvor bladet udkom illegalt og fortalte de virkelige nyheder, som den censurerede presse ikke måtte, og hvor det opildnede alle danske til at stå last og brast med USA og England i væbnet kamp mod diktaturet.
Frit Danmark udkommer stadig, udgivet af en kommunistisk inspireret forening. Den vedtog i går at støtte kampagnen mod NATO-depoter med alle midler og gå ind for nedskæring af danske militærudgifter.
Sådan skifter idealerne. De demokratier, hvis hjælp man engang så hen til som frihedens redning, og hvis kamp man opfordrede folk til at sætte livet på spil for, er dem, man i dag bekæmper. Det er selvfølgelig kun en lille sag. Men det er alligevel trist at se netop det blad som ekko af Pravda".
Ja, er det ikke sørgeligt for os!
Men er det ikke endnu mere sørgeligt, hvis diskussionen om forsvarspolitikken skal føres på det plan, som her aftegnes af red. Brøndum, på flotte og fejlagtige præmisser.
Selvom Brøndum var barn under krigen, kan man dog ikke forestille sig, at hans familie - hans far var endda oberst - kan have forholdt ham viden om, at også Sovjetunionen — med 20 millioner døde som ofre - deltog i de allieredes kamp mod det nazistiske Tyskland. Det var ikke blot England og USA, som han skriver.
Det næste udslag af manglende indsigt — eller bevidst fordrejelse - rettes mod vurderingen af bladet Frit Danmarks holdning til militærspørgsmålet: af ny og overraskende dato er den ikke; vor stilling til NATO er lige så gammel som NATO selv — vi har siden 49 været imod og har til stadighed forfægtet en holdning i overensstemmelse hermed. I krisesituationer — som i den foreliggende - har vi gang på gang accentueret vores standpunkt, som det er gængs i politik.
Vor korte vedtagelse, udsendt gennem Ritzau, var en sådan politisk accentuering og ikke vedtagelsen af en ny politik, som Brøndum åbenbart tror . . . løvrigt tilsiger en rimelig presseetik dels at man offentliggør den udtalelse, man angriber, dels at man tilsender vedkommende det blad, hvori artiklen står. Den har vi ikke modtaget fra redaktionen, men fra personer, hvis politiske observans forøvrigt er nærmere på Folkebladets end på Frit Danmarks, men som - jo ikke uden grund - har følt sig forargede over chefredaktørens ledende betragtning.
Den forekommer dem heller ikke ret klog.
Nej vel. Det er ikke klogt og ikke givende at sparke Frit Danmarks bestyrelse ind i en heksesabbat omkring fanen med hammer og segl! -mener den tidligere forsvarsminister virkelig, at man behøver at være dikteret af Pravda for at kaste sine lodder i vægtskålen mod Danmarks deltagelse i atomoprustningen og for fortsatte nedrustningsforhandlinger . . . ihvertfald viderefører han hermed en kampstrategi fra den kolde krigs tid i 50'erne, hvor mistænkeliggørelse af folk, der vurderede den militære og udenrigspolitiske situation anderledes end vedtaget af NATO og den danske regering blev lænket til Sovjetunionen - NATOs fjende nr. 1.
Metoden var primitiv, men vandt dengang gehør. Det er en kendsgerning, at i en ny krigssituation slæber man altid rundt med den gamle krigs udstyr som en tung og uanvendelig oppakning. Det gør Brøndum også i dette tilfælde, hvor dansk forsvarspolitik atter engang angribes.
Men metoden er næppe anvendelig — dertil er der for mange fædrelandskærlige mennesker, af vidtspredt politisk opfattelse, som ikke vil tåle at deres land bliver atomkrigsskueplads - og bl. a. ser et middel i nedrustningen til at forhindre det.
For at ræsonnere sådan er det ikke nødvendigt at modtage ordrer fra Pravdas redaktion.
Kate Fleron.

11/19/1980

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen for november 1980

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page