Det danske Fredsakademi

“Medens vi mødes i rolige omgivelser, må Vietnams folk udstå nye større forbrydelser. Time for time, dag for dag intensiferes rædslen, der påføres en nation, der ikke har kendt fred, formålsløs smerte og pine. Vi er rolige og besindige. Vi har videreført vort arbejde i disse mange måneder i vore laboratoriers og læseværelsers fred. Vi har studeret krigen med de midler der er vante for os som lærde. Det skrevne ord, billedmateriale, det der er tilbage af nedbrændte landsbyer - alt dette er bragt til os, for at vi kan undersøge det, når det passer os bedst. Vi danner vor dom, som vi ville dømme mellem ret og uret i en krig, der foregik i old­tiden. Det vietnamesiske folks smerte er så fjernt fra vor tilværelse som et folks, der er adskildt fra os af århundrede…”

“Vietnams strid har meget tilfælles med andre kampe for ret-færdigheden.
Skønt det ikke er Tribunalets opgave at tage andre kampe i betragtning, bør vi ikke glemme dem.
De er i sig selv begrundelser for nye Tribunaler og fremtidige under­søgelser.
Ved vort beskedne arbejde ønsker vi at bekræfte, at de, der søger kun at bidrage til civilisationen, har pligt til at stå sammen med de kvinder og mænd, som kæmper for at bevare dens værdier. Lad dette minde de selv­tilfredse om, at forbrydelserne mod den amerikanske neger også vil blive gjort til genstand for den grundigste undersøgelse. Lad dette være en advarsel til de arrogante talsmænd for "Amerikas Århundrede", at forbrydelserne mod Sydamerikas folk også vil blive afsløret.

Vi er ikke dommere. Vi er vidner.

Vor opgave er og lade menneskeheden aflægge vidnesbyrd om disse forfærdelige forbrydelser, samt at forene mennesker på rettens side i Vietnam”.

Åbningstale af Lord Russell til det Internationale Krigsforbrydelses-tribunals københavnske session, A1 C s. 1-3. I: Holger Terps privatarkiv.