Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 23. november
1951 / Timeline November 23, 1951
Version 3.5
22. November 1951, 24. November 1951
11/23/1951
Forhandlinger om våbenstilstand i Korea.
De vil ikke
Tværtimod, november 1951 s. 168-169
Det fortælles, at de nordkoreanske soldater, da
forhandlingerne i Kaesong var begyndt, skrev breve til FN tropperne
og fik dem i en brevkasse over på den anden side. I brevene
foreslog de de fjendtlige soldater at mødes med dem og
så alle kaste deres våben fra sig og nægte at
slå hinanden ihjel, mens de store sidder ved bordet og
forhandler om fred. Det fandt ingen genklang og blev ikke til
noget.
En anden historie fra Korea handler om de amerikanske soldater. Af
indberetningerne fremgår, at omtrent tre af fire af de
amerikanske infanterister ikke affyrer deres skydevåben,
når "der viser sig et sigtbart og sårbart mål
indenfor skudvidde". "Hvorfor skyder de ikke?" spørger De
Forenede Staters militærpsykologer og giver forskellige svar.
"Grunden kan være en lammende frygt, en mangel på
tillid til våbnet eller til deres evne til at træffe,
en trang til at spare ammunitionen, en ulyst til at skyde på
et bestemt menneske i stedet for på en usynlig fjende, en
mangel på forståelse af, at det gælder om at
dræbe eller blive dræbt... eller slet og ret
ligegyldighed!"
I denne krig skal ødelæggelsen være så
fuldkommen, at der intet op-stående må være
levnet efter beskydningen. En officer tager sin kikkert og ser en
landsby indenfor skudvidde. Han udsteder en ordre og ser et
øjeblik efter igen i sin kikkert: landsbyen er forsvundet.
Men officeren er ikke tilfreds. "Der står et hus. Skal vi se
at få det af vejen." I denne krig er det hændt, at en
general, der dog er et menneske, der har valgt krig til sin
levevej, og som er trænet i moderne krig gennem mange
år, får kvalme af den ødelæggelse og
elendighed, som han selv har forvoldt. I denne krig vil tre
fjerdedele af soldaterne ikke skyde. Men det falder ikke
militærets psykoanalytikere ind, at den sandsynligste
årsag til soldaternes ulyst til at skyde er den samme, som
gav generalen kvalme skønt de er psykoanalytikere.
11/23/1951
Eksplotionsulykke på Holmen i minørerens barak. 16
dræbte og 70 sårede, heraf 11 døde
brandmænd, tre Falkmænd og to fra
søværnet. De kritiseres, at så farlige miner
opbevares i et træskur, og at brandvæsnet ikke fik af
vide, hvilken farlig opgave det blev alarmeret til, skriver
Information 11/24/1951. Samtidig rejser Land og Folk krav om at
Købenahvn gøres til en åben by.
Kilde: Wessel-Tolvig, P.: Nu flytter flåden fra
Holmen. Tidsskrift for søvæsen, 1985 s. 243.
11/23/1951
Top
Send
kommentar, email
eller søg i Fredsakademiet.dk
|