Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 1. Mars 1951 / Time Line March 1, 1951
Version 3.503/01/1951
Der bor mennesker i Korea
Leder i Frit Danmark, marts 1951
TO GANGE i den forløbne måned har forfatteren af
radioens politiske ugeoversigt forkyndt for lytterne, at
»krigen i Korea nu er gået over fra at have været
et militært problem til at blive et politisk«, og den
samme opfattelse udråbes sikkert med kynisk oprigtighed over
alverdens radioer. Som »et politisk problem« behandles
krigen i 'det fjerne Østen tillige i aviserne og i
diskussionen mand og mand imellem. Men der bor mennesker i Korea
— det er påkrævet at mindes det: krigen i Korea
er først og sidst tredive millioner gange et menneskeligt
problem.
Andetsteds i bladet bringer vi i en kort artikel, et koncentreret
referat af en fransk journalists korrespondance om sine oplevelser
i Korea. Det er en beretning, der får blodet til at fryse i
årene: dette gennemgår mennesker i dag under en krig,
som vi har moralsk medansvar for. Dagens frontrapport har i avisen
følgende overskrift: »Kommunister på hovedkuls
flugt. Men der forberedes en ny kinesisk-koreansk
offensiv.«
Om der står dette, eller det modsatte gør lige lidt
indtryk på læserne, for »krigen er jo ikke
længere et militært problem, men et politisk«,
der skal løses på een eller anden måde. Men lige
i øjeblikket ser det ikke ud, som om faren er
overhængende for en storkrig, der direkte kan komme til at
berøre os, derfor tager vi det roligt og slapper af med
opmærksomheden, som ellers i flere perioder har været
hårdt anspændt, hvilket har været slemt
trættende for os!
Men bag de ligegyldige meldinger om fremrykninger og tilbagetog
ligger den virkelighed, som skildres i artiklen: Korea
brænder hus for hus. Det sker hver dag, at mødre
begår selvmord og tager deres børn med i døden,
fordi de ikke tør lade dem møde krigens
virkelighed.
Hvornår ophører krigens skændselsgerninger at
akkompagnere det politiske problem i Korea? Hvornår oprinder
det øjeblik, hvor der er ofret mennesker nok, gule og hvide
til de politiske problemers molok?
Den amerikanske udenrigspolitiske skribent, Walter Lippmann,
opgjorde nylig mulighederne for en fremtidig ordning af Korea
således: »..vore stiltiende forestillinger orn
Koreakrigen fører med sig, at vi må tilsidesætte
de politiske mål, fastslået i F. N.-beslutningen fra 7.
oktober, om ved magt at skabe »en forenet, uafhængig og
demokratisk regering i Korea«. Det fører til
erkendelse af, at den militære deling af Korea, som man
enedes om i 1945, når alt kommer til alt, er det bedste,
stormagterne i deres bitre rivalisering kan få ud af et
dårligt stykke arbejde ...«
Hvor mange menneskeliv skal ofres endnu, før stormagterne
for anden gang kan blive enige om at dele Korea?
 |
 |