Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 31. december 1945 / Time Line December 31, 1945

Version 3.5
København, den 31. December 1945
Gutenberghus, Vognmagergade 11

Til Skolerne i Danmark

Med Aarets Udgang ophører NORGESFONDEN's Indsamling til den norske Børnebespisning. Vi beder derfor Skolerne venligst straks efter Nytaar indsende de Bidrag, der endnu ikke maatte være afregnet.

Samtidig sender vi med disse Linier Lærere, Lærerinder og Elever vor varme, dybfølte Tak for det store Arbejde, der er gjort, og den Offervilje, der er vist i disse vanskelige Aar. Nu er Norge ved at komme paa Fode igen, og Landet ønsker selv at sørge for sine egne. Men den Haand, Danmark rakte sin nødstedte Broder, har været til usigelig Gavn og til usigelig Opmuntring i de mørke Dage.

Op imod 100.000 norske Børn har hver Dag kunnet sende en Tanke og en Tak til danske Skolekammerater - for ,,Danskesuppen”, der varmede og nærede de sultne Børn.

Under vort Ophold i Norge fornylig saa vi, hvordan Øjnene lyser deroppe, naar Danmark nævnes eller dansk tales. Læger fortalte Os, hvordan Tusinder af syge Børn undgik Døden, fordi man kunde give dem den rigtige Forplejning fra de danske Depoter. Og i Skolerne blev andre Tusinder bevaret for Sygdom ved Suppe.

Omstaaende bringer vi nogle norske julehilsener til de danske Skoler fra Biskop Eivind Berggrav, fra Pastor Dagfinn Hauge, der havde Ledelsen af Børnebespisningen, samt fra en norsk Moder og en norsk Lærerinde. Endvidere har Norgesfonden halt den Ære at modtage en haandskrevet Hilsen til de danske Børn fra Hans kgl. Højhed Kronprins Olav. Den vedlægges i Faksimile, og det er Tanken, at hver Klasse skulde have et Eksemplar. Maa vi, idet vi nu tager Afsked, blot have Lov til endnu en gang for vor Part at sige Dem alle, store og smaa, TAK! 1.755.000 Kroner har vi modtaget fra de danske Skoler til idag. Hver Øre deraf en kærlig Tanke, hver Øre en Hjælp til en norsk Kammerat. Det vil aldrig blive glemt. Med vore hjerteligste Hilsener og Ønsker om et lykkeligt Nytaar - og en lykkelig Fremtid for Dem alle,

for DEN NORSKE DAMEKOMITE for NORGESFONDEN
Borghild Hammeric                    Holger Bech
for NORGESFONDENS SKOLEINDSAMLING
Gunnar Helweg-Larsen          Ole Sundø


Kilde: Indscannet kopi af orginal i Holger Terps privatarkiv.
En anelse skred i sideombrydningen.

30. December 1945, Januar 1946


12/31/1945
Den Norske Damekomites nødhjælpsindsamling i danske skoler ophører.

12/31/1945

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen for december 1945

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page