Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 1. januar 1943 / Time Line January 1, 1943
Version 3.501/01/1943
Anden Verdenskrig,
1939-1945.
1943
Den tyske mekaniker og pacifist Albert Herbst henrettes.
1943
Danske Kvinders Beredskab oprettes.
1943
Sangen Don't Let's Be Beastly to the Germans, skrevet og komponeret
af den engelske komponisk og skuespiller mm. Noel Coward, forbydes
af den britiske radiostation BBC.
Omkvæd:
Don't let's be beastly to the Germans
When our victory is ultimately won,
It was just those nasty Nazis who persuaded them to fight
And their Beethoven and Bach are really far worse than their
bite
Let's be meek to them
And turn the other cheek to them
And try to bring out their latent sense of fun.
Let's give them full air parity
And treat the rats with charity,
But don't let's be beastly to the Hun.
- http://archive.org/details/DontLetsBeBeastlyToTheGermans
1943
Den militære lufthavn i Karup anlægges af tyskerne.
1943
U.S. Office of War Information: Japanese Relocation (ca.
1943).
- http://www.archive.org/details/Japanese1943
1943
Ejendomssagen
Det militære øvelsesområde ved Amager
Fælled flyttes til det nyinddæmmede Kalvebod
Fælled.
Welin, Charlotte: Fælleden er ladet med ammunition.
I: Berlingske Tidende, 01/30/2004.
1943
USA anlægger
en vejrstation og en flylandingsplads ved Thule.
1943
Den australske værnepligtslov udvides for resten af krigen.
Med den nye lov kan australiere gøre tjeneste uden for
Australien.
01/01/1943
Ved Aarsskiftet
Af Jesper
Simonsen.
For fjerde Gang passeres et Aarsskifte, mens Krig omspænder
Verden. Med stigende Forbitrelse forøges Indsatsen af
Menneskeliv og Materiel for at fremkalde den Afgørelse, bag
hvilken Genopbygningen venter. Og imedens tæres der
stærkt paa Samfundets Reserver, de Værdier af enhver
Art, som er opsparede i Fredens Dage, ikke som en død
Kapital, der venter paa sin Anvendelse, men indsat i de mange
Anlæg og Goder, som skulde gøre Verden bedre at leve
i. Efterhaanden som disse Værdier ofres paa Krigens Alter,
vokser Hverdagens Vanskeligheder, og Ængstelsen for Fremtiden
tynger Sindene.
Denne skæbnetunge Udvikling gør selvsagt ogsaa sin
Indflydelse gældende paa vort Arbejde. Ikke saaledes at man
vender sig fra vort Maal: Fredens Sikring. Der er i vore Dage
ingen, der tager Krigen i Forsvar ud fra Betragtninger over, at den
i sig selv skulde bringe Menneskeheden Værdier, som i mindste
Maade kan opveje den Nød og Elendighed, den fører med
sig. Det erkendes fra alle Sider, at det er en Forbrydelse at kaste
Verden ud i Krigens Vanvid, og naar den dog raser, ses dette som en
Følge af Politik, der har trodset Rettens og
Retfærdighedens Bud og Udviklingens Krav, og som derved har
fremkaldt en Spænding af den Art, der kun kan udløses
i Krig og voldeligt Opgør med det bestaaende. Det har aldrig
staaet klarere i Folkenes Bevidsthed end nu, at Krigen burde
høre Fortiden til, og at Kulturens Fremgang, ja
Opretholdelse er betinget af Fredens Sikring.
Men selv om Maalet saaledes staar urokket, maa Arbejdet for dets
Virkeliggørelse dog paavirkes af den Usikkerhed, der
følger af, at det mellemfolkelige Samfund er sprængt
og Forudsætningerne for dets Reorganisering ukendte. Et er
imidlertid sikkert: En Dag skal Samarbejdet over
Landegrænserne genoptages, og det fredelige Forhold mellem
Folkene paany finde sin Form. Det er af alt overskyggende
Betydning, at Fredens Genoprettelse ikke denne Gang bliver en
Fortsættelse af Fortidens Rivalisering mellem Stater eller
Statsgrupper med aabenlyse eller kamuflerede Kaprustninger og
stadig ulmende Krigsfare. Ved Dannelsen af Folkenes Forbund efter
forrige Krig vakte de høje Idealer, der opstilledes som
Rettesnor for Staternes Handlinger i det indbyrdes Forhold, store
Forventninger til den kommende Udvikling. Men i Realiteten blev man
ved det gamle; der taltes Fred, men handledes Krig, og
Forventningerne indfriedes ikke. Det er Nutidens; største
Opgave at forberede den kommende Fred saaledes, at den Skuffelse,
der blev det ældre Slægtled til Del, ikke skal
gentages. Af væsentlig Betydning for, at dette kan lykkes, er
det, at en stærk og klar offentlig Mening støtter
Bestræbelserne for Forstaaelse og retligt ordnet Samarbejde
mellem Folkene. Her har ethvert Folk, som paa Rettens Grund vil
betrygge sin Stilling som fri Nation i Staternes Samfund, sin
Opgave. Og ikke mindst i Tider som disse kan der ogsaa i et lille
Samfund som det danske ydes en Indsats. Der er først og
fremmest Grund til at værne om den nordiske Linje i
mellemfolkelige Forhold. Det er ofte og med Rette fremhævet,
at Respekten for Retten ogsaa i mellemfolkelige Spørgsmaal
hører med til nordisk Egenart. Det har i høj Grad
været medvirkende til den særlige Anseelse, som de
nordiske Folk har nydt i international Politik, at det stod fast i
Omdømmet, at de altid vilde være at finde, hvor
Ærbødighed for Retten bød dem at staa.
Resultaterne ogsaa i deres indbyrdes Forhold gennem et langt Spand
af Tid af denne retlige Kultur er det stærke Bevis for, hvor
grundfæstet den har været. Og i nøje Harmoni med
den angivne Linje er den Militærpolitik, de nordiske Stater
hidtil har ført. Nu løbes der herhjemme Storm mod
denne Politik. I Forsøg paa at udnytte de Stemninger, som
Begivenhederne har affødt, udfoldes ihærdige
Bestræbelser for at føre vort Folk bort fra denne
Rettens og Fredens Politik og ud i en Militærpolitik, hvoraf
det intet har at vente. De to Principper, som her brydes,
kræver begge en Indsats af yderste Evne, men af
væsensforskellig Art.
Den mellemfolkelige Politik, som har samlet det danske Folk paa det
Grundlag, vi her har kaldt den nordiske Linje, staar i Henseende
til de Krav, den stiller til Regering og Folk, ikke tilbage for
Fortidens Militærpolitik.
Den stærke Følelse af nordisk Samhørighed, som
i den senere Tid paa forskellig Maade er kommet til Udtryk,
fortjener den største Opmærksomhed. Det kan kun
glæde nordiske Fredsvenner, at der ogsaa fra andre Sider
sættes ind for at give officiel, nordisk Samarbejde nye,
praktiske Opgaver til Gavn for Udviklingen indadtil og til
Styrkelse af Brødrefolkenes Stilling udadtil. I
Fællesskab vil de med Vægt kunne gøre deres
Indflydelse gældende, naar det fredelige Samarbejde i Verden
atter skal organiseres. Men ogsaa her gælder det at fastholde
den nordiske Linje; thi det er i Kraft af den, at Norden har noget
særligt at bringe Udviklingen af Forstaaelse og Ret mellem
Folkene. Tanken om nordisk Militæralliance, der — som
undertiden før, men altid uden Held er dukket op, har intet
med den nordiske Linje at gøre, og den savner endnu mere
udpræget end nogen Sinde afgørende
Forudsætninger af praktisk og politisk Art for at kunne
virkeliggøres.
Det er en af Tidens mest betydningsfulde Opgaver at fastholde og
udvikle denne Side af nordisk Egenart. Den har vist sig stærk
i det danske Folk. Men vi bør være os den bevidst som
Grundlag for Tidens Politik og for en Indsats i Fremtidens
Genopbygning af Samarbejde og Orden i det mellemfolkelige Samfund;
thi kun i bevidst Tagen Stilling for den kan positivt Arbejde for
dens Fastholdelse og videre Udvikling ydes.
Overfor denne Opgave har Fredsvenner en særlig Forpligtelse;
thi den bærer mod det Maal, der er deres. Og det tør
vel ogsaa hævdes, at nordisk Fredsbevægelse har sin
Andel i, at Tanken om Retten som Grundlag for Forholdet mellem
Folkene har haft særlig Bæreevne hos Nordens Folk. Vi
har her en Arv at vogte og at give videre.
Lad derfor det nye Aar blive et Arbejdsaar i vore Organisationer og
udadtil, hvor Lejlighed gives. Og lad os navnlig støtte den
Ungdom, som i »Ungdommens Fredsudvalg«
vedkender sig Arv og Gæld i Forhold til den nordiske Linje i
mellemfolkelig Politik, og som med Blikket mod Fremtiden
søger at dygtiggøre sig til de store Opgaver, der
venter.
Kilde: Særtryk af Fredsbladet Nr. 1, 1943 Fritz
Nielsens Bogtr., A/S., Kbhvn. K. 1943 2 s.
 |
 |