Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 30. Juni 1940 / Time Line June 30, 1940

Version 3.0

30. Juni 1940, Juli 1940


06/30/1940
Natitysk forslag til den danske regering om deltagelse i en fælles mønt- og toldunion.

Tyskerpigerne

I årene 1940-1944 indgives der 1674 tyske smitte-anmeldelser om køns-sygdomme til Københavns Sædelighedspoliti. Det drejede sig fortrinsvis om sager, hvor menige og underofficerer var smittet af danske piger. Op mod 1000 piger blev på baggrund af anmeldelserne undersøgt sociologisk på Københavns Politigård.
Tilfælde 58:
Født i Stuttgart uden for ægteskab. Begge forældrene var tyske, men moderen ægtede senere en dansk statsborger, der arbejdede som mekaniker i Stuttgart. I 1917 flyttede familien til Danmark for at undgå, at manden blev indkaldt til tysk militær-tjeneste. I en række år levede familien i stor udstrækning af arbejdsløsheds-understøttelse. Proposita havde nu og da arbejde på en fabrik. Fra hun var 17 år har hun haft talrige sexuelle forbindelser, inklusive en forbindelse til sin stedfader. I 1923 fødte hun en datter, faderen var en dansk arbejder. Første gang gonorrhoea 19 år gammel. Gift 1934 med en repræsentant, ægteskabet varede i 18 måneder. Kort tid herefter mødte hun en arbejdsløs kontorist, der var epileptiker og desuden meget religiøs (katolik). De blev gift i 1937 og ægteskabet var tilsyneladende meget lykkeligt. Efter landets besættelse tilsluttede ægteparret sig det nazistiske parti, og manden fik en god stilling, først i Luftwaffe, senere som Hipomand. Han blev skudt den 30. april 1945 af sin svigersøn. Proposita havde under krigen en del ekstramatrimonielle forbindelser med tyske soldater. Dette var vanskeligt at undgå forklarede hun, da soldaterne blev helt vilde, når de opdagede, at hun talte tysk. Hun blev således en aften kl. 8 arresteret, fordi hun havde et samleje med en 17-årig tysk matros i akaden til Julius Kopp's forretning på Amagertorv. Hun blev ikke arresteret efter den tyske kapitulation, men hun har vanskeligheder med at klare sig økonomisk, særligt da hun betragter det som utænkeligt, at hun kan påtage sig et lovligt erhverv.
Tilfælde 71:
…Børneværnet måtte tage sig af hende, hun hørte hjemme under åndssvageforsorgen. I 18 måneder var hun patient på Ebberødgaard. Udskrevet 1937 efter at blive steriliseret. I begyndelsen af 1944 opstod der konflikter i hjemmet pga mandens ekstramatrimonielle forbindelser. Proposita forlod hjemmet og opgav samtidig sin stilling som syerske. Hun vidste ikke hvad hun skulle foretage sig og gik derfor ned i "Tosca", hvor hun ret hurtigt blev gode venner med nogle danske SS-mænd og senere også med tyskerne. Hun genoptog ikke sit ægteskab, og under den sidste del af krigen levede hun nærmest som prostitureret mellem tyskerne. Hun blev arresteret efter den tyske kapitulation mistænkt for stikkervirksomhed. Inden arrestetationen havde hun dog nået at få sig en engelsk soldaterven.
Tilfælde 170:
…19 år gammel giftede hun sig med en underofficer i den danske marine. Manden var ikke politisk interesseret, men to år efter at landet blev besat af tyskerne, meldte han sig på opfordring af en overordnet officer til SS og blev efter 1941 sat ind på østfronten. Han blev snart en meget ivrig nazist og omvendte også sin kone til nazismen. Dette førte til et fuldstændigt brud med deres danske slægt, som siden ikke har villet have noget at gøre med dem. Ægteparret var således fuldstændig henvist til tysk og dansk nazistisk omgangskreds. Arresteret 25. maj 1945 mistænkt for at være stikker.
Kilder: Hartmann, Grete: Fraterniseringen mellem danske piger og tyske soldater i Danmark 1940--44
  I: Menneske og Miljø, 1946 hæfte 3, bd1 s. 99-111.
Warring, Anette: Tyskerpiger under besættelse og retsopgør.
- ISBN 87-00-36446-0

06/30/1940

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen for junil 1940

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page