Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 1. februar 1937 / Time Line February 1, 1937
Version 3.502/??/1937
Rigsdagen vedtager en lov mod danske statsborgeres deltagelse og
fremmede statsborgeres gennemrejse for at deltage i den spanske borgerkrig.
02/01/1937
'Til alle Folk!
En Appel fra Romain
Rolland.
I sin Egenskab af Præsident for Verdenskomiteen mod Krig
og Fascisme har Romain Rolland udsendt følgende Opraab
om Hjælp til Spanien:
Et Rædselsraab hæver sig fra Madrids rygende Ruiner.
Den stolte By, engang Dronning over Halvdelen af den gamle og nye
Verden og et af den vestlige Civilisations straalende Centre er
kommet ud for Ild og Sværd ved en Hær af afrikanske
Maurer og Legionærer, hvis oprørske Førere
vover at fremstille sig som Forsvarere af det Spanien, som de
plyndrer, og den Civilisation, som de tramper under
Fødder.
Tusinder af Kvinder og Børn er blevet slaaet ihjel,
lemlæstet, brændt levende. Byens tættest
bebyggede Kvarterer er de vigtigste Skiver. Hospitaler er ikke
blevet sparet. Straalende Paladser gaar op i Luer: idag Hertugen af
Albas Palads, imorgen PradoPaladset. Aarhundreders Kunst smuldrer
under Bomberne. Velasquez dør med sit Folk . . .
Og det er denne Rædslernes Time for den heltemodige By, hvis
tidligere Konger frelste Europa for Arabernes Invasion, at
Mussolini og Hitler har valgt til at anerkende den afrikanske
Franco's Regering, der myrder Spanien med Vaaben leveret af
italiensk og tysk Fascisme. Franco betaler dem med at udlevere
Spaniens Rigdomme og strategiske Punkter ... De gale Mænd,
der ikke ser, at en Dag vil Blodet fra deres forbryderiske
Forehavende falde tilbage paa deres eget Folks Hænder, og at
Barbariet, som de har sluppet løs, vil sætte Fakler
til deres egne Byer! Efter Madrid og Barcelona (for imorgen vil
ogsaa Barcelona blive bombarderet) vil Turen komme til Rom, Berlin,
London, Paris . . . Europas Stormagter, Civilisationens store
Mødre, falder som vilde Ulve over en af deres egne, den
ædleste af dem, før de farer i Struberne paa hinanden.
Ve den Time der venter os, den Time som forestaar — som
allerede er inde!
Menneskehed! Menneskehed! Denne Appel gælder jer. Denne Appel
gælder jer, Europas og Amerikas Mennesker. Kom Spanien til
Hjælp! For det er jer, det er os alle, som trues. Tillad ikke
disse Kvinder, Børn og Skatte at omkomme. Hvis I tier nu,
vil det imorgen blive jeres Børn, jeres Hustruer, alt hvad I
har kært, alt det som gør Livet smukt og helligt, det
vil omkomme, naar Turen kommer. Hvis I ikke protesterer mod
Bombardementet af Hospitaler og Musæer, af tæt beboede
Omraader, af legende Børn, saa vil ogsaa I, Verdens Folk,
før eller senere lide den samme Skæbne. Hvem vil
være i Stand til at hindre Branden i at brede sig, hvis I
ikke slukker den ved dens Begyndelse? Hele Verden vil blive
angrebet.
Hurtigt! Hurtigere endnu! Rejs jer, tal, raab det ud, handl! Hvis
vi ikke er i Stand til at standse Krigen, lad os saa gennemtvinge
Respekt for de Regler, som internationale Aftaler forordner. Lad os
frelse de hjælpeløse og uskyldige! Maatte en
fælles Tilskyndelse forene Folkene uden Hensyn til Race,
Parti og Religion og ruske dem op til at skynde sig til Ofrenes
Hjælp. Det er midt i selve Krigens Galskab, at Broderskabet
mellem alle lidende, alle levende, maa bekræfte sig.'
Kilde: Nye Veje, februar 1937.
 |
 |