Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 27. februar 1933 / Time Line February 27, 1933

26. Februar 1933, 28. Februar 1933

02/27/1933
Foreningen af antimilitaristiske Præster, har, med biskoppernes anbefaling, andraget Kirkeministeriet om fritagelse for at lade ringe med kirkeklokker ved mobilisering.

02/27/1933
Rigsdagsbranden i Berlin
/ Reichstag fire in Berlin
/ Reichstagsbrand
/ Incendie du Reichstag
Den tyske rigsdag sættes i brand af nazister under ledelse af Hermann Göring. Ved en middagssammenkomst på Hitlers fødselsdag i 1942 kommer man i en kreds omkring føreren til at tale om rigsdagsbygningen og dens kunstneriske værdi. Göring bryder ind i samtalen: "Den eneste, der virkelig kender rigsdagen, er mig; jeg har jo sat ild på den". Rigsdagsbranden bruges efterfølgende af nazisterne til at erobre den fulde politiske magt i Tyskland.
Kilde: Generaloberst Halders erklæring for Nürnbergdomstolen om
skyldsspørgsmålet ved rigsdagsbranden. I :Hofer, Walter: Nationalsocialismen 1933-1945. s. 53.
Litteratur: Ruck, Michael: Bibliographie zum Nationalsozialismus.
Darmstadt 2000.

Pacifister arresteres
Under og efter rigsdagsbranden arresterer nazisterne mange kendte tyske pacifister og esperantister: Ernst Friedrich, Kurt Hahn, Kurt Hiller, Carl von Ossietzky, Ernst Toller, Ludwig Renn, Gerhard Seger, Otto Lehmann-Rußbüldt, Erich Mühsam og m.fl.

Før

Efter

Pacifister og humanister flygter fra Tyskland
Tyske pacifister og humanister emigrerer. Blandt dem er:
Helene Stöcker (som via Schweiz, England, Sverige, Sovjetunionen og Japan kommer til USA lige før Pearl Harbor), professor Walter A. Berendsohn, Bertolt Brecht og teaterinstruktøren Erwin Piscator, Constanze Hallgarten, Elsbeth Bruck, pædagogen Minna Specht (som først opretter en skole i Danmark, siden i England), Albert Einstein, anarkisten Rudolf Rocker, Wilhelm Sternfield, Ernst Toller, forfatteren Ludwig Renn, Lucy Hoesch-Ernst, Otto Lehmann-Rußbüldt, kunstnerne Gerd Arntz, John Heartfield (hele redaktionen på tidsskriftet AIZ flygter til Prag), Kurt Tucholsky, historikeren Veit Valentin, Karl-Heinz Spalt, Hellmut von Gerlach, Dora Fabian, Mathilde Wurm, Ludwig Quidde, Fritz von Unruh og mange, mange flere.
I Schweiz opretter Quidde den pacifistiske emigrantorganisation: “Comité des secours aux pacifistes exilés”.
Kilde: Grossmann, Kurt R.: Emigration : Geschichte der Hitler-Flüchtlinge 1933-1945. - Frankfurt am Mian : Europäische Verlagsanstalt, 1969. - 408 s.
De forrådte : Tyske Hitlerflygtninge i Danmark / Leif Larsen ; Thomas Clausen. Gyldendal, 1997.

Flygtninge hædres med fratagelse af tysk statsborgerskab
39.006 politiske, pacifistiske og seksuelle flygtninge samt omkring 240.000 i udlandet boende tyske jøder, fratages med tvang deres tyske statsborgerskab og ejendom i perioden 1933-45.
Kilde: Die Ausbürgerung deutscher Staatsangehöriger 1933-45 nach den im Reichsanzeiger veröffentlichten Listen. Band 1: Listen in chronologischer Reihenfolge / Herausgegeben von Michael Hepp / Expatriation Lists as Published in the Reichsanzeiger 1933-45. - München : K. G. Saur, 1985. - ISBN 3-598-10537-1.

Det andet Tyskland
Tyske antinazister fortsætter modstanden mod det nazistiske regime helt frem til maj 1945.
Kilde: Deutsche Widerstandskämpfer : Biographien und Briefe, Band 2.
- Berlin : Dietz Verlag, 1970. - 582 s.
Singer, Kurt D.: Hitlers Weltkrieg 1939-1945 : Die Widerstandskämpfer.
Dansk flygtningepolitik i perioden 1933-1945 er i 2001 under undersøgelse af regeringen ved Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier.
Kilde: Rünitz, Lone: Danmark og de jødiske flygtninge 1933-1940 : En bog om flygtninge og menneskerettigheder. 2000. - ISBN 87-7289-579-9
Rünitz, Lone: …som følge af min mands jødiske afstamning.
I: Information, 03/10/2001.

02/27/1933

Top