Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 30. Oktober 1864 / Time Line October 30, 1864

Version 3.5

29. Oktober 1864, 31. Oktober 1864

Fra den seriøse presse

“Krigen i 1864 har skabt den særlige danske blanding af mindreværdsfølelse og storhedsvanvid, skrev digteren Henrik Nordbrandt i sin Danmarks­udstilling 20.10. Og udsagnet blev ledsaget af et foto af Kgl. hoffotograf Elfeldt, der angiveligt viser danske soldaters forsvar af Sønderborgs ruiner.
Det er ikke korrekt. Peter Elfeldt blev først født i 1866, så billedet er taget af hoffotograf J. Petersen 10. marts 1864. Og det skete ikke i Sønderborgs ruiner, men derimod i en af de nedrevne gårde i Dybøl­østen. Situationen er i øvrigt kon­strueret, idet fjendens tropper den pågældende dag befandt sig flere kilometer vest for gårdruinen”
.
Politiken, 10/25/2001.


10/30/1864
Fredsslutning i 1864-krigen. Preussen erobrer Sønderjylland op til Kongeåen. Hærens tab opgøres til 3.078 døde. 3.151 såres, hvoraf 11,5 % døde og 46,5 % kasseredes som utjenestedygtige.
Savnede ved hæren opgøres til 7.030 samt 1.010 krigsfanger samt 'et betydeligt antal' desertører fra hertugdømmerne. Syge, ikke sårede, udgjorde 31.575, hvoraf 2,5 % døde og 8,5 % kasseres. Sygdommene var bl.a. lungebetændelse og tyfus. Efter freds­afslutningen løslader Preussen de fleste danske krigsfanger som de skal efter folkeretten. Men sender ikke lister over krigsfanger til København. Danske soldater som havde gjort sig skyldige i 'forseelser mod disciplinen', forblev i preussiske fængsler og kom først tilbage til Danmark flere år efter. Nogle af dem sindsyge.
Kilde: Bajer, Fredrik: Da det danske Slesvig gik tabt.
- København : Dansk Fredsforening, 1914. - 30 s.
Politiefterretninger. Danmark. I: Adresseavisen, Kristiania [Oslo], 1869:8 s. [3].
Saugman, E. M.: Den danske Hærs Lægevæsens Oprindelse og udvikling gennem tiderne, s. 150.

10/30/1864

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen for oktober 1864

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page