værn

Beskyttelse, læ.
Også anvendt om militære enheder: hær, flåde, luftvåben o.s.v., samt deres materieltjenester.
Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler, 2010.
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på ansattes brug af personlige værnemidler under arbejdet.
§ 2. Ved personlige værnemidler forstås i denne bekendtgørelse alt udstyr, herunder beklædning, der er bestemt til at skulle beskytte de ansatte mod en eller flere risici, som kan true vedkommendes sikkerhed eller sundhed under arbejdet, samt ethvert tilbehør, der tjener dette formål.
Bekendtgørelse om særlige foranstaltninger vedrørende forsyning af medicinsk udstyr og personlige værnemidler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)
Kapitel 1
Bekendtgørelsens anvendelsesområde, 2020.
§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse omfatter særlige foranstaltninger, der kan iværksættes, med henblik på at sikre forsyningen af medicinsk udstyr og personlige værnemidler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Kapitel 2
Sikring af forsyningen af medicinsk udstyr og personlige værnemidler
§ 2. Lægemiddelstyrelsen kan påbyde danske fabrikanter, importører og distributører af medicinsk udstyr og personlige værnemidler, at indberette oplysninger om størrelsen af lagre af bestemte typer medicinsk udstyr og personlige værnemidler samt forventet lagerbeholdning. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte krav til form og indhold af indberetninger efter 1. pkt
Se også: Autoværn ; børneværn ; dyrebeskyttelse.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page