-
- Historisk ministerium oprettet 1924.
I perioder kaldet skiftevis Socialministeriet og Arbejds- og
Socialministeriet.
Fortsættes 2015 som: Social- og
Indenrigsministeriet.
- 2. betænkning : Administrationen af arbejds- og
social-lovgivningen : 1. del Statsministeriet.
Administrationsudvalget af 1960. 1965. ; Betænkning 320)
- Til socialministeriet er knyttet en række direktorater.
Under 1. kontor henhører arbejdsdirektoratet for så
vidt angår dettes administration af
arbejdsløshedsforsikringen. (Arbejds-direktoratet
henhører samtidig under
arbejdsministeriet for så vidt angår
administrationen af arbejdsanvisningen og under undervisningsministeriet for så vidt
angår administrationen af lærlingelovgivningen).
Under 1. kontor henhører endvidere direktoratet for sygekasse-væsenet og
direktoratet for ulykkesforsikringen.
Under børneforsorgskontoret henhører direktoratet for børne- og
ungdomsforsorgen, der har til hovedopgave at føre tilsyn
med børneforsorgsinstitutionerne.
Under 5. kontor henhører direktoratet for arbejdstilsynet,
der varetager administrationen af arbejderbeskyttelsesloven og
ferieloven.
Under særforsorgskontoret henhører endelig
forsorgschefen ved statens åndssvageforsorg, der varetager
den daglige administration af åndssvageloven, samt
administrationschefen ved statens blindevæsen, der varetager
den daglige administration af de egentlige statsinstitutioner inden
for blindeområdet.
Endvidere findes under socialministeriets forretningsområde
en række kollegiale organer, der træffer judicielle
afgørelser. Under 1. kontors forretningsområde findes
således invalideforsikringsretten, der træffer
afgørelse i første instans vedrørende
tilkendelse af invalidepension, og som træffer en række
afgørelser i henhold til revalideringsloven, dels i
første instans og dels som appelinstans i forhold til
revalideringscentrene. (Invalideforsikringsrettens sekretariat
varetager samtidig en række direktoratforretninger i forhold
til revalideringscentrene).
Under 1. kontors forretningsområde henhører endvidere
invalidenævnet (for de sønderjydske landsdele) og de
særlige appelinstanser: ankenævn for invalide- og
ulykkesforsikring samt invaliderådet.
Endelig findes under børneforsorgskontorets
forretningsområde landsnævnet for børne- og
ungdomsforsorgen, der er appelinstans i forhold til de kommunale
børneværnsudvalg.
- Se også: Ankestyrelsen ;
By- og Boligministeriet ; Børnerådet ; Direktoratet for Apotekervæsenet ; Direktoratet for Revalidering og
Forsorg ; Direktoratet for Social
Sikring ; Direktoratet for
Sygekassevæsenet ;
Direktoratet for Ulykkesforsikringen ; Døvenævnet ; Erstatningsrådet ; Det Forebyggelsespolitiske Råd ; Frivilligrådet ; Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold ;
Ministeriet for Særlige Anliggender ; Patientskadeerstatningen ; Revalideringsnævnet ; Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde ;
Rådet for Socialt Udsatte ; Servicestyrelsen ; Den
sociale ankestyrelse ; Den Sociale
Sikringsstyrelse ;
Socialforskningsrådet ;
socialpolitik ; Socialstyrelsen ; Statens Åndssvageforsorg ; Sterilisationsnævnet ;
Styrelsen for Social Service :
Tunghørenævnet ;
Undervisningsrådet for Det Kgl. Døvstummeinstitut
;
Ulykkesforsikringsrådet.
- Se tillige: Danmark: Myndigheder
; lobbyisme ; nævn ;
råd ; styrelser.
-
- Betænkning vedrørende opdragelsesmæssige metoder
i opdragelseshjem afgivet af det af socialministeriet den 17.
januar 1950 nedsatte udvalg om ændring af hustugtsreglementet
for opdragelseshjemmene m. v., 1952.
Rigsrevisionens beretning om grundlaget for at dokumentere
effekt af sociale indsatser afgivet til Folketinget med
Statsrevisorernes bemærkninger, 2017.
Formålet med sociale indsatser er at forebygge og
afhjælpe udsatte borgeres sociale problemer. Knap 170.000
borgere modtager sociale indsatser, der samlet koster ca. 45 mia.
kr. om året. Siden 2006 har man politisk efterspurgt mere
viden om, hvilke sociale indsatser der virker bedst for borgerne.
Mere viden vil styrke grundlaget for en målrettet social
indsats over for borgerne og styrke grundlaget for den politiske
prioritering af indsatserne på et væsentligt
udgiftsområde. En væsentlig kilde til dokumentation af
effekten af sociale indsatser er de nationale statistikker, som
bygger på omfattende indberetninger fra kommunerne om fx
anbringelser, misbrug og forebyggende foranstaltninger.
Statsrevisorerne finder, at Socialministeriets indsats for at
få mere viden om, hvilke sociale indsatser der har den bedste
virkning for borgerne, har været uacceptabelt
langsommelig.
Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Socialministeriet ikke
i tilstrækkelig grad har sikret, at retvisende data bliver
indsamlet, offentliggjort i nationale statistikker og anvendt til
at dokumentere effekten af sociale indsatser.
Send
kommentar, email eller søg i
Fredsakademiet.dk