Socialministeriet

Historisk ministerium oprettet 1924.
I perioder kaldet skiftevis Socialministeriet og Arbejds- og
Socialministeriet.
Fortsættes 2015 som: Social- og Indenrigsministeriet.
2. betænkning : Administrationen af arbejds- og social-lovgivningen : 1. del Statsministeriet. Administrationsudvalget af 1960. 1965. ; Betænkning 320)
Til socialministeriet er knyttet en række direktorater. Under 1. kontor henhører arbejdsdirektoratet for så vidt angår dettes administration af arbejdsløshedsforsikringen. (Arbejds-direktoratet henhører samtidig under arbejdsministeriet for så vidt angår administrationen af arbejdsanvisningen og under undervisningsministeriet for så vidt angår administrationen af lærlingelovgivningen).
Under 1. kontor henhører endvidere direktoratet for sygekasse-væsenet og direktoratet for ulykkesforsikringen.
Under børneforsorgskontoret henhører direktoratet for børne- og ungdomsforsorgen, der har til hovedopgave at føre tilsyn med børneforsorgsinstitutionerne.
Under 5. kontor henhører direktoratet for arbejdstilsynet, der varetager administrationen af arbejderbeskyttelsesloven og ferieloven.
Under særforsorgskontoret henhører endelig forsorgschefen ved statens åndssvageforsorg, der varetager den daglige administration af åndssvageloven, samt administrationschefen ved statens blindevæsen, der varetager den daglige administration af de egentlige statsinstitutioner inden for blindeområdet.
Endvidere findes under socialministeriets forretningsområde en række kollegiale organer, der træffer judicielle afgørelser. Under 1. kontors forretningsområde findes således invalideforsikringsretten, der træffer afgørelse i første instans vedrørende tilkendelse af invalidepension, og som træffer en række afgørelser i henhold til revalideringsloven, dels i første instans og dels som appelinstans i forhold til revalideringscentrene. (Invalideforsikringsrettens sekretariat varetager samtidig en række direktoratforretninger i forhold til revalideringscentrene).
Under 1. kontors forretningsområde henhører endvidere invalidenævnet (for de sønderjydske landsdele) og de særlige appelinstanser: ankenævn for invalide- og ulykkesforsikring samt invaliderådet.
Endelig findes under børneforsorgskontorets forretningsområde landsnævnet for børne- og ungdomsforsorgen, der er appelinstans i forhold til de kommunale børneværnsudvalg.
Se også: Ankestyrelsen ; By- og Boligministeriet ; Børnerådet ; Direktoratet for Apotekervæsenet ; Direktoratet for Revalidering og Forsorg ; Direktoratet for Social Sikring ; Direktoratet for Sygekassevæsenet ; Direktoratet for Ulykkesforsikringen ; Døvenævnet ; Erstatningsrådet ; Det Forebyggelsespolitiske Råd ; Frivilligrådet ; Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ; Ministeriet for Særlige Anliggender ; Patientskadeerstatningen ; Revalideringsnævnet ; Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde ; Rådet for Socialt Udsatte ; Servicestyrelsen ; Den sociale ankestyrelse ; Den Sociale Sikringsstyrelse ; Socialforskningsrådet ; socialpolitik ; Socialstyrelsen ; Statens Åndssvageforsorg ; Sterilisationsnævnet ; Styrelsen for Social Service : Tunghørenævnet ; Undervisningsrådet for Det Kgl. Døvstummeinstitut ; Ulykkesforsikringsrådet.
Se tillige: Danmark: Myndigheder ; lobbyisme ; nævn ; råd ; styrelser.

Litteratur

Betænkning vedrørende opdragelsesmæssige metoder i opdragelseshjem afgivet af det af socialministeriet den 17. januar 1950 nedsatte udvalg om ændring af hustugtsreglementet for opdragelseshjemmene m. v., 1952.
Rigsrevisionens beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger, 2017.
Formålet med sociale indsatser er at forebygge og afhjælpe udsatte borgeres sociale problemer. Knap 170.000 borgere modtager sociale indsatser, der samlet koster ca. 45 mia. kr. om året. Siden 2006 har man politisk efterspurgt mere viden om, hvilke sociale indsatser der virker bedst for borgerne. Mere viden vil styrke grundlaget for en målrettet social indsats over for borgerne og styrke grundlaget for den politiske prioritering af indsatserne på et væsentligt udgiftsområde. En væsentlig kilde til dokumentation af effekten af sociale indsatser er de nationale statistikker, som bygger på omfattende indberetninger fra kommunerne om fx anbringelser, misbrug og forebyggende foranstaltninger.
Statsrevisorerne finder, at Socialministeriets indsats for at få mere viden om, hvilke sociale indsatser der har den bedste virkning for borgerne, har været uacceptabelt langsommelig.
Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Socialministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at retvisende data bliver indsamlet, offentliggjort i nationale statistikker og anvendt til at dokumentere effekten af sociale indsatser.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page