symfoni

Græsk 1. Græsk: Syn (sammen) og foni (stemme). Samtidig klang af to eller flere toner; det at klinge sammen, især i harmoni.
2 Klaverlignende musikinstrument.
3. Instrumentalt klassisk musikstykke komponeret i form af et større orkesterværk eller skrevet for kor eller orgel, som hovedregel bestående af tre eller fire adskilte satser - for hvilkes opbygning der gælder særlige regler. En korsymfoni er en symfoni, hvori der indgår kor. En orgelsymfoni er en symfoni komponeret for et orgel. En pianosymfoni er komponeret for et klaver. Endeligt er der symfonier for harmoniorkestre.
Symfonien stammer fra det tidlige 18. århundrede, udviklet fra den italienske ouverture.
Se også: Opus.

Litteratur


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page