rytterdistrikter, ryttergodser

I 1670 omorganiseredes rytteriet (soldater til hest) og gjordes nationalt, udskrevet, således at en del af krongodsets bøndergårde stillede en rytter pr. 8 tønder hartkorn. Bonden selv red, stillede en søn eller en lejet mand. Under Chr. VI forelægges rytteriregimenterne til købstæderne og ordningen ophørte omkring 1774. Arkiver: Rigsarkivet, Kort- og Matrikelstyrelsen, Landsarkiverne.
Se også: Præsteryttere ; rytterskoler.

Litteratur

Arkivhåndbog Nørrejylland : håndbog for slægts- og lokalhistoriske undersøgelser ved Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. / : Henning Jensen & Ebba Thorkelin ; un­der medvirken af Rita Jensen. Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1980. ; Slægts- og lo­kalhistorikerens håndbøger, nr. 3) s. 171-174.
Kolding Rytterdistrikts Selvejere. / : Hans Knudsen. < i>I: Samlinger til jydsk Historie og Topografi 1924 s. 319-416.
Ved Mageskifter med Adel og Ribe Kapitel havde Frederik II i Aarene 1578-79 samlet alt Gods i Anst, Brusk, Elbo, Holmans og Jerlev Herreder under Kronen og lagt det under Regnskabslenet Koldinghus.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page